HANS-ØEN
	Der ligger en ø nær den nordlige pol, vindsvøbt mellem flager af is, det halve år glimter der en sløret sol, og lyser op mellem tåge og dis. Da danser eskimoerne, store og små, mens de svælger i hvalkød og sæl, for de ved at sommeren snart vil forgå, og der er nu så meget de gerne vil nå før det er vinter med en kulde så fæl.
	Men langt værre end kulde skete der nu, en flåde stævnede mod dens bred, og ankrede op til eskimoernes gru, for nu vidste befolkningen besked. Rygtet havde fortalt at en fremmed magt, ville erobre deres hjemland en dag, dette stemte godt med hvad der blev sagt, for nu lå de derude frække på vagt, med deres rød - hvide Maple Leaf flag.
	Nu gik budstikken ud til lands og til vands, til alle de yderste tundraer og bræer, hvor er vores hersker, den ædle kong Hans, for han skal lede os mod den fjendtlige hær? De fandt ham i en iglo, hans sommer residens, sammen med sit harem af små eskomøer. uden spørgsmål fik de med det samme audiens, og udbrød da han hørte hvad der var hænd’s: “Hvem dævlen tør mon true en af mine øer”?
	Så sang han en vise om storhed og dåd, til eskimoernes glæde og fryd, og lovede dem ikke blot støtte og råd, i form af harpuner og spyd. Han ville lede dem mod det fjendtlige pak, hvad enten til lands eller vands, og selv om eskomisserne tudede om kap, rørte det ham ikke med gråd eller snak, for var han ikke den store Kong Hans?
	Nu blev der glæde i eskimoernes lejr, medens fjenderne bare blev sure og bange, for de havde hørt om navnet “Hans Sejr”, og om hans slagskib “Ormen hin lange”, så de vendte snuden mod hjemland påny, for hvem turde kæmpe mod en med det rygte, der overalt i hele verden havde fået det ry, som fik eskimoerne til at juble højlydt i sky, og fik de andre til angstfulde at flygte.
	Thi det skal kendes til fjern og til nær, at de der vil os skade til lands eller vands, vil blive mødt af en stridslysten hær ledet at to, Holger Danske og Kong Hans. Disse gør det ud for en hel hjemlig arme, og som reserve har vi jo Tivoli Garden, eller Frelsens Hær hvis det galt skulle ske, så da vor forsvar er i orden, for mig da at se, er jeg næsten sikker på vi altid kan klar’den.