HVAD ER KUNST ?

Jeg er nok ikke alene om at stille det spørgsmål, for sagt med milde ord så virker hele det emne vist temmelig forvirret for langt de fleste mennesker. Det er en skam. I stedet for at forsøge på at højne folks interesse for begrebet kunst gennem tiderne, har jeg følelsen af at der er kræfter som i flere år, bevist eller ubevidst, har givet udtryk for den tåbelige tanke, at alt hvad der er gammelt ikke har nogen særlig større betydning, men at kun det nyeste moderne er værd at beskæftige sig med.

At interessen for kunst er minimalt for den største del af befolkningen, skyldes sikkert ikke manglende trang til at glæde sig over nye oplevelser, men snarere at det er uhyre vanskeligt at forstå meget af det der bliver produceret. Deri har de udøvende kunstnere sikkert det største ansvar, sammen med arrogante kritikere der omtaler deres værker ved, meget ofte, at gætte sig til hvad det hele går ud på.

I alt for mange år er vi blevet stopfodret med såkaldte ” kunstneriske” frembringelser, som kun en lille udsøgt elite finder værdifuld, hvor resten af os almindelige dødelige ikke aner hvad det i det hele taget drejer sig om. Man kan meget nemt få et psykisk mindreværdskompleks ved at læse om hvad eksperterne fortæller os.

"Et fintfølende motiv, hvor kunstneren giver udtryk for sine abstrakte følelser om ydmyg selv- tilintetgørelse”, stod der skrevet i kataloget. Billedet forestillede to masker i henholdsvis gul og sort, hver med en stor brandrød paryk på hovedet, hvor hårene hang ned og draperede et flygel, der stod på et ben højt oppe i luften. En satyragtig figur med bloddryppende arme forsøgte at nå flyglets tangenter, medens en munkeklædt person, med seks fingre på hver hånd, dirigerede forskellige nodetegn der var spredt ud over resten af lærredet. Det er jo nemt nok at se at anmelderen havde ret i sine betragtninger, og dermed følger at de der ikke opfatter maleriet på samme måde, nødvendigvis må være nogle kunstnerisk mindre begavede individer, der ingen begreb har om den sande moderne kunst.

Jeg så engang et maleri i et amerikansk kunsttidsskrift, som desværre ikke havde nogen vejledende forklaring så jeg var nødt til selv at finde ud af meningen. (Jeg har ikke fundet det endnu). Lærredet var malet koksfarvet, med en strålende sol midt i billedet og fire halvmåner i hvert sit hjørne, de to aftagende de andre tiltagende. Billedets titel var: "Sol over en måneklar nat".

For ikke længe siden blev der afholdt en gallup undersøgelse, der gik ud på at bestemme alle tiders bedste melodi. Med stort flertal blev "Laras tema fra filmen Dr.Zivago" erklæret for vinder, med "Amazing Grace" på andenpladsen. Nu er det jo indlysende at de der var blevet spurgt må have tilhørt en ganske bestemt aldersklasse, for havde man taget ungdommen med ville resultatet sikkert have blevet helt anderledes. De ville nok havde kåret "Sleeping In The Fog, Babe", der gav rockgruppen "De gloende sexpistoler" deres første platinplade med diamanter for deres største "hit". Den blev som bekendt lanceret i "Central Park" forrige år, hvor små hundrede tusinde begejstrede tilhængere hyldede lederen som deres idol, og naturligvis blev koncerten udsendt på T.V. til hele den øvrige civiliserede verden. Der var ganske vist nogle få snerpede aviser, der angreb topsangeren af gruppen for at have forstærket sin mandighed på kunstig vis, men som han selv sagde dagen efter i et interview, som et slags forsvar: "Der er jo også skallede mænd der optræder med paryk på hovedet". Desværre var det vanskeligt at opfange teksten til melodien, for dels var sangerens stemme rusten som et gammelt nedløbsrør, men også fordi han for det meste sang i en spagatlignende tilstand, og af den grund sikkert glemte hvor mikrofonen befandt sig. Men uden tvivl var teksten lige så betydningsfuld som melodien. Musikanmelderne i de fleste aviser var da også gruppen venligt stemt, en af dem kunne oven i købet spore en musikalsk linje der gik helt tilbage til det femtende århundredes skotske og irske folketoner.

Som det vel fremgår kan jeg ikke godkende værdien af den omtalte gallup undersøgelse, og det bevises også tydeligt fra dagliglivet, hvor man hører mindre til de vindende melodier, og langt mere til ungdommens kraftige beatmusik. Det er meget muligt at den form for såkaldt musik er meget bedre til at danse efter end noget andet, men den påstand er kun gyldig hvis man, i fuld ærlighed, kalder de forskellige kropsvridninger der bliver præsenteret i dag for dans i ordets rette betydning.

At musikken ikke kan bedømmes efter normale begreber er ganske naturligt, når maleri- smørerne kan opnå den store anerkendelse de får, og de der laver skulpturer ved hjælp af rustne jernrør, cyklestyr og kasserede W.C.kummer, også bliver sat højt op på den kunstneriske piedestal.

Det samme gælder i øvrigt også det skrevne ord omend i mindre grad. Hvor man før i tiden skelnede mellem poesi og prosa som to ligestillede opfattelser af sprogbrug, er rimløse digte, uden nogen form for rytme, det foretrukne i dag, og ve den person der ikke med himmelvendte øjne kan se det guddommelige ved skriveriet.

Om grunden til at der hovedsageligt bliver skrevet rimløst "poesi", som efter min mening altså i virkeligheden kun er prosa, skyldes dovenskab eller manglende evner, er svært at sige, men at det er betydeligt lettere kan der vist ikke være nogen tvivl om. Enhver onkel der har døjet med det problem når han skulle skrive en konfirmationssang til sin nevø, kan skrive under på det, for uden rytme og rim er sangen jo umulig at synge. Men det er åbenbart, ifølge forlagene, hvad læserne ønsker. Her er en autentisk udtalelse fra et af dem, da de afslog at udsende nogle vers med den begrundelse: " At de i et yderst flygtigt bogmarked kun kunne udsende noget der oprigtigt interesserede sig alvorligt for det afgørende nyskabende og originale”. Med andre ord, hvis der i dag skulle opstå en anden Aakjær, Bergsted, Nis Petersen, ChristianWinther, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen eller andre af deres format, ville det være vanskeligt for vedkommende at få noget udgivet i dag. En meget trist tanke.

Efter min mening burde digte, eller for at bruge et mere jordnært ord vers, være en slags sange, ikke fordi de altid kun skal synges, men på den måde at rytmen er melodi i sig selv, og rimet den festlige dragt der smykker helheden. Hvis de to faktorer fuldstændigt mangler kan det, uanset indholdet, kun blive betragtet som prosa.

Når jeg i begyndelsen af denne epistel omtalte manglende forståelse af hvad ordet “kunst” dækker, er det nærliggende at spekulere på om hele spørgsmålet har den mindste betydning med hensyn til hverdagen, set ud fra et kulturelt synspunkt. Men kan der overhovedet være tvivl om det ?

Dagligt bliver vi fortalt at rædselsfulde abstraktioner og kulørflader der ganske gratis kan fås i enhver farvehandel (ganske vist i mindre format), er billedkunst der bliver hævet til skyerne. Når sammensvejsede jernstolper med et virvar af vinkler på kryds og tværs, og med navne som: “Diagonale vekselvirkninger”, får den store ære at blive opstillet på byens torve og pladser, mon der så ikke nemt kan gå knuder i mange folks hjernevindinger? Er det så mærkeligt at de fleste udviser en ligegyldighed når noget er så fuldstændigt uforståeligt ?

Den moderne versekunst kan vel ikke siges at være nedbrydende som sådan, men snarere overfladisk og ligegyldig, den virker blodløs og monoton, og vil aldrig tænde gnisten hos mange udenfor de “lyriske kredse”. Et digt der er skrevet på den måde er det i alle tilfælde umuligt at sætte melodi til, så bortset fra de temmelig banale døgnmelodier vil begrebet “sang”, som man førhen betragtede som folkekultur, blive noget der næsten hører fortiden til. Det er synd.

Jeg tror ikke nogen mener at kunst nødvendigvis altid skal være sødsuppe, med lige retningslinier der altid skal følges. Det har altid været kunstnerens privilegium at eksperimentere, og det er som det skal være. Men når man kommer til et punkt hvor kun han eller hun (plus nogle snobbede kunstkritikere) har nogen som helst idé om hvad det færdige produkt fortæller, mon det så ikke er på tide at indrømme at kejseren ingen klæder har på ?