ODE TIL ET NYSALTET LAMMELÅR
	(TILEGNET EN SNEDKER OG HANS KONE FRA HIRTSHALS)
	Til de der elsker saltet kød, og vi blir` fler` og fler`, her er en opskrift som den lød på Vendelbo maner.
	Man køber altså et dejligt lammelår, men pas på at det ikke er får du får, og dernæst, for at blive helt alvorlig, så prikker du den med en syl eller kniv, (det overlader jeg til min elskede viv, for når jeg ser blod bliver jeg så dårlig).
	Nu laves der en lage af groveste salt, og styrken er denne her der nu følger: Ti gange så stærk det blev mig fortalt, som de grumsede nordenjyske bølger.
	Ærbødigt sænkes den nu ned i vandet, den er blodig og er alt andet end køn, og nu kan du gøre det ene eller andet, enten drikke en snaps eller bede en bøn.
	Tre lange uger skal den ligge og svømme, imedens du om natten har feberdrømme, om saltmad og gevaldige snapse, men ak, det er alt for tidligt min ven, tre andre uger skal der mindst gå igen, førend du fra lammet kan hapse.
	For nu skal den tørres, og det er ikke fordi det absolut skal gøres i et snedkeri, hvor savsmuldet flyver rundt i luften, men er man snedker og snedkermadam, er det naturligvis slet ikke nogen skam. hvis lugten af træ skulle præge duften.
	Med mig er det naturligvis en anden sag for selv om jeg tilhører et benådet fag, så ville jeg sikkert blive dobbelt til grin, hvis lammet skulle smage af terpentin.
	Jeg hænger den op i min kælder så dyb, beskytter den godt mod insekter og kryb, og så håber jeg kun på at den vil vare til I to kommer rundt denne vej til jul, for så skal I sgu smage mit lammesul, med iskolde snapse så rene og klare.