|
Ordet Limerick er betegnelsen for en ganske bestemt slags vers, og er opkaldt efter byen Limerick
i Irland, hvor de første fremkom for flere hundrede år siden. Det var datidens porno, for de skulle
helst være så absolut sjofle som overhovedet muligt (der er endda nogle kendere der mener, at hvis
de ikke er det har de ingen ret til at blive kaldt for en Limerick), men dog også gerne humoristiske,
hvor pointen sædvanligvis skulle ligge i versets sidste linje. De to første linjer skulle rime, det samme
igen for de næste to, der som regel var kortere, og det femte rime med de to første. Jeg har forsøgt
at gøre mine lidt mere pikante end direkte uartige, uden dog at gå helt bort fra det der hævdes er
tanken med en Limerick.
|
Der boede en mand i Kolding,
Skønt firs var han ikke en olding.
For den pige på atten
Han sov med om natten,
Nedkom med en sød lille rolling.
Når en dansk pige fra byen Tønder,
På pjank og deslige begynder,
Og i stedet for kysk
Bliver schwanger på tysk,
Så synder hun dernede i sønder.
En skipperkone fra Fårevejle,
Spekulerede og bed sine negle.
Jeg kan ikke være gravid,
Når i det sidste årstid,
Min mand været ude og sejle.
Hvordan klarer du dig med det pekuniære?
Spurgte præsten den unge enkefrue Blaire.
De sad på kirkegårdsbænken,
Og hertil svarede enken:
“Jeg kan da leve foruden hvis det skal være”.
Der boede en pige på Vennemindevej,
Der ikke den rigtige kunne finde sig,
Til hun sagde til ham Søren,
Der var ude med snøren:
“Med det bånd vil jeg gerne binde mig”.
Det var konen der boede i Birkerød,
Der elskede gemalen med en sådan glød,
At hun vedblev at få små,
Og det var svært at forstå,
For det var årevis siden manden var død.
Og så var der pigen deroppe i Løkken.
Der levede af at ligge på ryggen.
Der var nok af kunder,
Så var det et under,
At hun nu kalder Løkken for Lykken.
Det var bageren der boede i byen Vejen,
Der havde vanskeligheder med bolledejen,
Skønt de prøvede med flid,
Blev konen ikke gravid,
Med dejen i Vejen er der noget i vejen.
En ganske ung pige fra Jorcks Passage,
Sprang af kærestesorg ud fra femte etage.
Men i vejen for Louise
Var der en markise,
Så hun undgik at lave en større plamage.
Der boede en mand i Vridsløselille,
Der foruden sin kone havde en frille.
Folk kaldte det usmageligt,
Han mente det var behageligt,
For med to var der altid en der ville.
|
|