| MATROSEN Melodi af Svend Erik Pedersen |
|
|
Se hvem er det som traver der, i havnens skumle stræder, han er klædt på i alt slags vejr, i simple sømandsklæder. Det er en gammel tro matros, der nu er på pensionen, med lommeur og andet ros, som tak fra direktionen. |
|
|
Han følte at en anden tid var over byen listet, hvor før man valsede med flid blev der nu rokket, twistet. Det gjorde ondt i sind og sjæl, for hvor var det forfløjne, med el-lys i hver lygtepæl, men ingen tøs at øjne. |
|
|
Ja, hvorfor er der kun så få, hvor er de, dem han søgte, skal nu en gammel sømand gå, og bruge lys og lygte. Han hamred kno i bolværks kant, slog ud med sine arme, en tåre ned langs kinden randt, da han skreg ud med harme, |
|
|
Jeg sejlet har i mangen år, for på pension at havne, så fanden ta om jeg forstår, hvorfor jeg nu skal savne. De sidste ord han listed` frem. med ru og grådkvalt stemme, så fandt han sig et sømandshjem og prøved´ på at glemme. |
|