TIL TOVE PÅ KONFIRMATIONSDAGEN
 
  Melodi:Å hår spuer dæ sku wær leg ----
 
  Du blev født en solhvervsnat,
som dejlig julegave,
os du havde stævne sat
da verden var af lave.
Men der blev dog siden hen,
så mange smil at finde,
vinteren er glemt igen
når vårens tid er inde.
 
  I april der mener man
at alt det gamle falder,
det på Tove møntes kan,
om hendes barnealder,
Men det haster ikke spor,
at blive voksen, pige,
klog er den der langsomt gror,
og stærkere tillige.
 
  Ingen kender fremtidskår
som du med os skal dele,
glæder, lykke, rifter, sår,
lidt får du af det hele.
Men et muntert sind kan tit
få sorgen til at bene,
tag det triste på kredit,
betal med smil alene.
 
  Livet ligger foran dig,
og venter på din evne
til at klare brydsom vej,
som tit er svært at jævne.
Men hvis der i al din færd
er kærlighed og snille,
får du meget solskinsvejr.
TIL LYKKE TOVELILLE.