VALSEN
	MEL: DU LILLE SVALE
	Jeg drømte sødt jeg svang mig frit i valsen, i salen hvor de mange lys var tændt, med en Komtesse Lisabeth von Phalsen, til fin musik af kongens dirigent.
	Jeg var så flot som løjtnant af husaren, med uniform i fin og fornem snit, hvor Lisa der var ung og uerfaren, naturligvis var klædt i bare hvidt.
	Vi kunne have danset hele natten, men vanens lov forbød mig denne trang, og da hun dårligt nok var fyldt de atten, så gjorde vi det kun hver anden gang.
	Den fornemste af dem der var til stede, hun løftede sit glas med pure gin: “Vil løjtenanten gøre mig den glæde, og lære mig de nye valsetrin?”
	Med adelsfruer og de mindre kendte, jeg valsede igennem nattens fest, men så var det som om at drømmen vendte sig til et sted jeg kendte allerbedst.
	Musikken kom ej mere fra de samme, en spillemand var nu i deres sted, og Lisabeth forsvandt ud af min ramme, nu var det konen min jeg dansed` med.
	De fine folk jeg havde trådt i dansen, med alle deres smykker for og bag, de lignede Fru Petersen og Hansen, og andre fra mit eget nabolag.
	Jeg vågned op og satte mig på bagen, og kikkede forsigtigt på mit ur, her havde jeg nu snorket hele dagen, i stedet for en mindre middagslur.
	Nu kom min kone ind i sirlig kjole, og sa` idet hun tog mig om min hals: “Husk på at vi skal snart i danseskole, og lære om hvordan man danser vals”