HOS BARBEREN
 
  "Barber, barber
hvad er det der sker
med manden i stolen derhenne"
"Jeg sæber ham ind
på hans stubbede kind,
og snart skal han skrabes en kende".
 
  "Barber, barber,
hvad tror du der sker,
hvis jeg kommer hjem næsten skaldet"
"Jeg tænker og tror
du får smæk af din mor,
når hun ser dine krøller er faldet".
 
  "Barber, barber,
mit navn det er Per,
jeg skal vist kun studses i nakken"
"Sæt dig op i en fart,
nu kommer jeg snart,
men hold så lidt inde med snakken".