TELEFON TIL BLIKKENSLAGEREN
 
  "Hallo, hallo, er det blikkenslager Tud,
du må skynde dig komme herhen,
jeg kan næsten ikke holde det ud,
for min vandhane drypper igen.
 
  Nåh, først skal du ud og tætne et tag,
og rense en rende for skidt.
Ja, det er selvfølgeligt en anden sag,
så varer det sandsynligvis lidt.
 
  Nej, hør nu her min gode mand,
kan det da være rigtigt,
skal du bagefter lodde en skraldespand,
er det nu også vigtigt.
  Og senere, siger du, skal du ordne et fyr,
helt ude på Himmerlandsvej,
jamen det er dog et farligt postyr,
for hvornår kommer du så til mig"?