HOS SMEDEN
	I smedjen gløder essen og varmer jernet rødt, deri består finessen for så blir det så blødt, at det kan formes lige netop som en grovsmed vil, når han til gengæld lægger sine mange kræfter til.
	Han griber det varme metal med en tang, det ligner en flammende fakkel, på ambolten hamres det gang efter gang, den lyd er for smeden den dejligste sang, men for os er det bare spektakel.