DANS PÅ FANØ
 
Man dansede faktisk kun to slags danse på Fanø, og ikke helt overraskende hed de: En sønderhoning og en fannik. Kædedans, trekant, sekstur eller andre der er kendt flere steder i Danmark, var ikke almindelige på øen. Teoretisk set kunne der godt danses de to forskellige variationer til de fleste af melodierne, men det blev naturligvis aldrig gjort, og i øvrigt dansede man vist sjældent en fannik i Sønderho.
 
I en sønderhoning tager manden sin ventre arm om livet på konen, og med sin højre griber fat i hendes venstre hånd, som hun holder bag om ryggen. Ved hver omdrejning i dansen synker de begge svagt ned i knæene, så det virker som en slags vuggende bevægelse som godt kan minde lidt om bølgegang. (Måske har det også været hensigten). Selve dansen bliver af og til afbrudt, ganske uafhængig af de andre på gulvet, og nu går de i stedet for rundt i salen, hånd i hånd, men stadigvæk i takt med musikken, og gentager så dansen når det passer dem. På den måde er der altid nogle der går medens andre danser. Nogle af deltagerne synger, hvor andre (mest mænd) nøjes med at huje noget i retning af "hej da lia, hej da ho", så der var liv og munterhed i "æ dansstouw".
 
"A hår spuer dæ sku wær lieg" er en af de allermest kendte sange til en sønderhoning, og det selvom den er importeret fra fastlandet, hvad den tydelig viser ved beskrivelse af pigens klædedragt, og hentydningen til ham "der fær arbejd' o æ goor", for herregårde var der jo ingen af på øen. Det gælder i øvrigt også mange af de andre tekster til dansene, flere af dem er gamle danske folkeviser. Men om nu melodierne er ændret så de passer til den ganske bestemte rytme og takt, som er særpræget for fanødansene, eller om dansene er formet efter den originale musik, står vist ikke helt klart.
 
Melodierne til en fannik er normalt lidt mere livlig, end til en sønderhoning, skønt det, som sagt, ikke altid er lige nemt at skelne imellem de to. Dansen er lidt anderledes på den måde, at man begynder med, i cirka halvdelen af melodien, at danse avet om, eller måske er trippe avet om en bedre betegnelse, hvorefter der skiftes til en almindelig sønderhoning, og så forfra igen. Så her går man altså ikke rundt i salen, som til den anden fanødans.