FANØ



	FANØ

	Fanø o Fanø, hvor du dog er skøn. hvid er din strandbred, din bølge så grøn. Hvor er de klitter, og hvor er de skær, hvor er det flyvesand hvid're end her.

	Ser vi til fuglen som rejste hvert år, kom dog tilbage hvert eneste vår, mon det den gjorde, om ikke dens lyst drog den dog helst til vor sandede kyst

	Fanø o Fanø hvor du dog er skøn hvid er din strandbred, din bølge så grøn Hjemstavn, o hjemstavn, ja, sikkert jeg tror, du er den fagreste plet på vor jord.

		Henriette Nielsen