DA FANØBOERNE KØBTE ØEN

 
Der fortælles i en beretning om hvordan fanøboerne kom til at eje øen, men om den nu er historisk korrekt, tør jeg ikke garantere for. Da jeg for en del år siden besøgte min føde Ø, overværede jeg et dilettantstykke der omhandlede dette emne, så det er åbenbart en traditions fortælling man hænger ved derovre. Jeg kan ikke helt huske enkelthederne om hvad der nøjagtigt skete, så jeg vil, i mangel af andre oplysninger, nøjes med en kortfattet resume af historien, og så håbe på at det nogenlunde er i overensstemmelse med hvad der berettes.
 
Fanø var for mange år siden hvad man kaldte for et "kronland", det vil sige at det tilhørte kongen, med de begrænsninger og love beboerne måtte overholde under disse forhold. At det ikke altid passede dem er yderst sandsynligt, så da de fik at vide at kronen ville sælge øen på en auktion i Ribe, øjnede de gamle Fanniker og Sønderhonninger en chance til at blive selvejere. Da de ikke havde de mange penge ofre på sagen, og der var flere andre der ville byde på den greb de til en list.
 
Nogle dage før sejlede der en deputation til Ribe, og indlogerede sig på kroen hvor de andre der ville byde på øen også boede. Auktionen skulle finde sted den 10 Juli 1741, og aftenen før gik med at de forsøgte på at drikke de andre deltagere godt fulde, (hvad de ifølge historien var ganske gode til). Men ikke nok med det, næste formiddag bestak de rådhusbetjenten med en rigsdaler, til at stille uret i rådhussalen en time frem, det var der hvor auktionen skulle finde sted, alt medens auktionariusen fik sig en middagslur, så den kom til at begynde før den fastsatte tid. Den snedige plan lykkedes ifølge historien, og bevirkede at fanøboerne var de eneste til stede der bød på øen, og så kunne de oven i købet erhverve den for de små midler de havde til rådighed. At de ved hjemkomsten til Fanø blev fejret, siger sig selv, for endeligt opnåede beboerne at eje deres Ø.