SØNDERHONING
	A hår spuer dæ sku wær lieg, o det sku wær i awten. A wil osse gjan mej, hwis de' kan go lidt sawte. Blywer et i vor ejen bøj, blywer et wal derover, A wil ha mi kjærest mej, for det er det a hower.
	Så vil we os en gjenvej go øwer Lones towte A wil ha stunthoser o å så mi syndawskowte, Maren hun wil osse mej, mæ hind hywryd ærmer. å mej sin silkelue o, som så dejle warmer.
	A wil dåns me Met-Mari å mæ Wolles søster, å mæ bette Ann Sofi så læng som A løster. Så wil we dåns vor dåns te buns såen te de klemmer, o så wil wi ha wos en kaffepuns i wor trætte lemmer.
	Kjestenlil, de æ så sand, te A wil et unprøw dæ, de hår åller wæt mi ejt te A wil bedrøw dæ. A hår tint te aterår ska vi ha wor høter, A fær arbejd o æ goor nær Jens Hansen fløter.