|
VÆDDELØB PÅ STRANDEN |
| Et år, måske i 1922, var Fanø genstand for store dele af verdens opmærksomhed. Der skulle være automobil væddeløb ude ved Vesterhavsbadet, og alle de bedste racerkørerer der fandtes stævnede mod den lille ø. |
| Det var naturligvis noget der satte alle drengenes fantasi i bevægelse, og i mange dage før begivenheden, opholdt vi os nede ved færgelejet, i håb om at få et glimt af de mange biler der skulle deltage. Men vi så intet, for alle bilerne var hemmelighedsfuldt dækket til med presenninger, og strengt bevogtet af folk der talte udenlandsk. |
| Vognskuret, som jeg lige har omtalt, blev før i tiden brugt den gang da mejeriet afhentede mælken hos bønderne, men efter at disse selv leverede det stod det tomt, og var en herlig legeplads for os børn. når vejret var dårligt. Men nu kom det rigtigt i brug. Flere af bilerne kom derind for at få de sidste overhalinger inden løbet, men vi drenge (og jeg har aldrig haft så mange venner i hele mit liv) så stadigvæk intet. Hver gang vi nærmede os det forbudte område, blev vi, på et fremmed sprog, meget groft fortalt, at vi bare skulle skruppe af. Jeg er sikker på, at det var første gang jeg hørte udtrykket: "Get lost stupid kid". |
| Endeligt opstod den store dag. Det var en lørdag og alle skoler og de fleste forretninger var lukket, for at så mange som muligt kunne deltage i festlighederne, og aldrig før havde der været så mange turister på øen. Adgangen til selve stranden var kun for de der havde råd til at betale entre, men vi kunne stadigvæk stå oppe i klitterne, og følge begivenhedernes gang, selv om bilerne på den afstand nærmest lignede dem vi plejede at lege med hjemme i stuen. |
| Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske, om løbene strakte sig over mere end den ene dag, eller der også var løb i andre år, men jeg ved at dette arrangement fik en tragisk afslutning. Der skete et alvorligt uheld. Et af hjulene, eller var det måske kun dækket, på Sir Malcolm Campells bil "Blue Bird" rev sig løs, og dræbte en dreng der løb med meddelelser fra startstedet til et dommertårn. Drengen var en søn af apotekeren i Nordby, og gik i skole med min bror, og det kastede naturligvis en skygge over en ellers dejlig sommerdag. |
| Sir Campell var i øvrigt løbets storfavorit, han havde verdensrekorden i forvejen, men forsøgte at forbedre den på den næsten cementhårde fanøstrand. Hans søn, der fulgte i faderens fodspor, blev dræbt for ikke så mange år siden, da han prøvede at slå en rekord med sin speedbåd, der også hed "Blue Bird". Det skete på Great Salt Lake i Utah. |