ANNONCEN
 
At det ikke altid lønner sig at være oprigtig viser følgende tildragelse tydelig. Desværre for de implicerede gav handlingen ikke det forventede resultat, men derimod bagslag. Da det sikkert ikke var beregnet fik tiltroen på folks anstændighed sikker et mindre skår hos dette ægtepar. To små mennesker der var modige nok til at løbe den risiko at blive holdt for grin.
 
På et ret sent tidspunkt havde de tilsluttet sig Frelsens Hær, og hver søndag eftermiddag kom de sjoskende bagerst i kolonnen i deres almindelige tøj, men med frelserkasket og kyse på hovedet, når hæren med hornmusik i spidsen stilede op mod byens torv for deres ugentlige friluftsmøde, med den hensigt at frelse nogle vildfarne sjæle.
 
Det skal indrømmes at det ikke var nemt at være alvorlig ved synet af dem, for ganske vist gik de for det meste i takt med dem selv, men meget sjældent med de øvrige deltagere, og aldrig med musikken. At de tilmed også var pasgængere der flyttede venstre arm og venstre ben på samme tid, gjorde ikke morskaben mindre hos tilskuerne.
 
Der var sikkert ikke mange der kendte deres rigtige navne, men byens drenge havde altid kaldt hende for "Moppe", og således blev hun omtalt til daglig af alle. Det var altså årsagen til annoncen. En dag kunne man finde følgende notits i byens største avis under rubrikken bekendtgørelser, skrevet med store bogstaver: "MAN BEDES VENLIGST IKKE KALDE MIG FOR MOPPE DA MIT NAVN ER FRU KONGSVANG".
 
Ærbødigst Nielsine Kongsvang.
 
Naturligvis virkede annoncen ikke efter hensigten, tværtimod, men det er jo heller ikke hver gang store forsøg her i livet giver et fint resultat.