MODEHANDLEREN

Butikken på hovedgaden i den lille provinsby havde i mange år været et samlingssted for nogle af de mere velhavende damer i byen og dens omegn, de kom der ikke alene for at handle, men lige så meget for at snakke (eller sladre) om alt hvad der vedrørte dagliglivet i byen og dens nærhed. Men alt det havde ændret sig i det sidste halve år, for der var sket en stor forandring med de varer som forretningen tilbød kunderne, og indehaveren, der før havde været munter, snakkesalig og interesseret i hvad damerne ønskede, gav nu nærmest udtryk for at han var ligeglad med det hele.

Udstillingsvinduerne havde indtil for nylig altid været dekoreret på den mest indbydende måde, med alle de nyeste modevarer som ejeren personligt havde indkøbt i hovedstaden, men i den seneste tid havde damerne i byen mærket en ændring i den retning. Hvor der før var udstillet kjoler og hatte i moderne stil, hang der nu kun sorte og grå dragter på kedelige træbøjler, og alt det lækre dameundertøj var sporløst forsvundet.

Forretningens indehaver, der i øvrigt var tredie generation i branchen, var blevet grebet af Indre Mission, og ved at gøre det hele så trist som muligt, prøvede han på at efterleve hvad lederen af missionen, Pastor Beck, havde sagt på årsmødet i Ringkøbing her i forsommeren: "Forsagelse er første skridt mod paradiset."

En anden måde til at reklamere for troen brugte han også, og den bestod i at han lagde små skriftsteder ind i de pakker kunderne havde købt, så folk kunne få noget alvorligt at tænke på i deres daglige tilværelse. Men det var ikke altid at det blev værdsat. Den lidt snerpede skolefrøken Iversen var lige ved at eksplodere, da hun fandt en seddel i den pakke med damebukser hun lige havde købt, for på den stod der: VÆR BEREDT NÅR HERREN KOMMER. At netop hun, der ved gud altid havde ført en sædelig tilværelse, skulle blive udsat for en så tvetydig bemærkning var hun meget fornærmet over. Det havde hun så sandelig også beklaget sig over til postmesterens kone, og fået fuldstændig ret i at det var usømmeligt, med det resultat at inden en uge var gået kendte hele byen historien.

Det var umuligt at boykotte forretningen helt, for der var ikke andre steder i nærheden hvor man kunne købe den slags varer der blev brugt til hverdag, men indkøbene blev begrænset til småting, som sytråd, bændler, elastik og lignede, alt andet blev købt i den nærmeste større by, og nu ventede de kun på at han var nødt til at sælge, og det blev da også resultatet inden året var omme.