DJÆVLEN OG BILLY MARKHAM
 
En fri oversættelse fra engelsk efter Shel Silverstein:
The Devil and Billy Markham
 
Djævlen kom ind til "Linebaugh" en trist og regnfuld
       efterårsdag,
Hvor de tabte sjæle søbede suppe uden hverken kraft
       eller smag.
Der sad de omkring et aflangt bord, alle de spildte
       talenter,
I et dødssygt gulligt neonlys der strejfede klaverets
       tangenter.
Og djævlen spurgte rundt omkring: "Er der nogen her
       monstro,
Blandt den hele flok der er modige nok til at trille en
       terning eller to?"
Red han stemte sin guitar, og lod som om han var døv
       og stum.
Eddy stirrede kun ned i sit glas, og tog så en slurk af
       dets skum.
Vince han sagde: "Ikke hos mig så længe jeg selv da
       kan vælge,"
Og fortsatte med at skrive en sang som han troede på
       kunne sælge.
Ronny sad og hviskede ømt til en tøs hvis tale var både
       grov og rå,
Nogle hostede, og djævlen svor da han vendte sig om
       for at gå.
"Vent lidt" lød en stemme fra det bagerste bord, "før du
       går ud af den dør,
Er gevinsten god, tror jeg har mod, for jeg har trillet med
       terninger før."
Og der stod poeten Billy Markman, som enhver kendte
       allerbedst,
For de mange vovede viser han sang, dem byen havde
       hadet som pest.
Han var trampet på mangfoldige gange, men hans øjne
       var kloge bedrøvet,
Hans poesi var gadens sang, men hans held var som blæst
       væk med støvet.
"Jeg kender dig" sagde han til djævlen," på de mærker du
       bærer i panden,
Selv om du taler med tusinde stemmer, og lader som du er
       en anden.
Jeg har spillet hasard her på Music Row med kæltringer,
       tyve og skarn,
Så jeg er parat skønt jeg kender den måde du spinder dit
       djævelske garn."
"Fint" sagde djævlen, " så gå ned på knæ, som om du vil
       bede en bøn,
To terninger har du at spille med, men reglerne er mine,
       min søn,
Du ruller en gang, en eneste gang, kommer tretten op er
       du vinder,
Og så er det dit alt guld på jord, plus alle dens dejlige
       kvinder.
Men triller du ikke det rigtige tal, Bill, kan du kysse din
       røv farvel,
Og give din rådne krop til gud, men sjælen den beholder
       jeg selv."
"Tretten", siger Billy Markham, "jeg har spillet en langt
       værre hasard,
Jeg har elsket mange begærlige kvinder, og sprunget ned
       fra toge i fart.
Så giv mig lidt plads på gulvet her, og flyt din brede
       stinkende bag,
Der er ingen der før har slået en tretten, men måske er
       jeg heldig i dag."
Billy Markham griber en terning og drejer den rundt, men
       den er bar,
Helt uden sorte prikker, men djævlen ler. "Det er den eneste
       jeg har."
"Nå, skidt" siger Billy lidt skuffet, “uden at jeg vil kritisere
       er det klart,
At det kun er en drømmende tåbe som jeg der spiller den
       slags hasard."
"Så gå," sagde djævlen, "der er slet ingen tvang, og du
       skylder mig ingen ting".
"Gå hvor," svarer Billy, "der er bare ikke en spillebule
       milevis omkring,
Men skulle jeg tabe spillet i dag, og djævlens min sjæl
       tage til fange,
Da arver den ven min gamle guitar der tør spille nogle
       ærlige sange,
Og ikke er bange for at bruge ord, som fandens, pisse og
       noget lort,
Og som ikke skyer hverken spot eller spe, og er angst for
       hån eller tort.
Men spiller han den sødsuppesødt, og synger kun om
       gudelige gerninger,
Da vent til vi mødes ved helvedets port, og gi' mig så de
       forbandende terninger."
Billy han ryster dem i sin hule hånd, og brøler: "Kom så
       tretten for tåber"
Men op kom de blanke og i det samme sekund, "du tabte"
       djævlen råber.
"Men jeg må sige før vi sammen går vores vej, at jeg har
       beundret din stil,
Af alle de dårer der har spillet mod mig er du den første
       der har tabt med en smil"
"Lad mig så fortælle dig noget," siger Bill, "og hold inde
       med din ros og dit saft,
I fjorten år på Music Row, er det nok den bedste chance
       jeg har haft."
Arm i arm går Billy og djævlen sammen ud gennem
       "Linebaughs" dør,
Op imod væggen står Billys guitar, der hvor han stillede
       den før.
Og hvis du går ind til "Linebaugh" nu, på en væg der er
       grumset og grå,
Hænger der en guitar på en rusten søm, som slet ingen
       tør spille på.