BILLY MARKHAMS SIDSTE CHANCE
 
“God morgen, Billy Markham, nu er det tiden til at
       stå op.”
Djævlens slebne ord kom ætsende og skærende ind i
       Billys krop,
Og han åbner det ene øje lidt til en verden fuld af
       råddenskab,
Medens han føler djævlens benede klo, og stank fra
       hans stinkende flab.
"Vågn op til solskin," Djævlen ler, "jeg vil gi' dig en
       chance påny."
Men Billy siger ikke et eneste ord, hans krop er som
       gloende bly.
“Men du elsker hasard, Billy Markham, og er hverken
       stum eller døv."
"En chance til at rulle tretten, du kan kysse min brankede
       røv,
To gange har jeg trillet uden held, og jeg hører mine
       elskede klage,
Nej, førend jeg vil spille dit spil, lad mig blive hernede
       og bage."
"Er du altid så morgensur," ler djævlen, "eller er du
       fornærmet måske,
I den tågede verden mellem himlen og helvede er
       alting ganget med tre."
"Du kan ta' tre kys på min brankede bag, ja, det dobbelte
       hvis du da vil,
Jeg vil pisse på dig hvis du kommer til mig med dit lusede
       terningspil."
"Terninger," sagde djævlen, "har jeg sagt det eller har du
       læst det i en avis?
Hej, hjælper, skænk Billy her et glas vand, og bland det
       med klumper af is."
"Siden hvornår," sagde Billy med mistro, "gir du gaver
       gratis og frit,
Undtagen chok af din brændende stok, og mundfuld af
       kogende skidt."?
"Det er fordi det er jul," sagde djævlen sødt, "og alle
       os hernede vi har
Bestemt at fejre det på egen maner, og i år, Bill, skal
       du være Star.
For forleden dag da jeg var oppe på jord så jeg elskov
       i tusindtal,
Og jeg tænkte at Bill måske gerne igen vil ha' sig
       gammeldags knald."
"Et knald" sagde Billy, "sagde du et knald, det er det
       sidste jeg trænger til,
Jeg længtes lige så lidt efter alt det skidt som efter
       terningspil."
"Forbandet," hører han djævlen sværge, og alle for
       sammen ved hans røst,
"Jeg har sagt alle dage de skal langsomt bage, uden
       at de taber deres lyst,
Man skal altid levne dem en smule håb, og ikke kun
       een drøm men flere,
For hvis mænd glemmer alt om elskovs glød er helvede
       ikke helvede mere.
Vi vil sende dig, Bill, for at friske dig op, tilbage til den
       jord du har kær,
Og i tilgift du får en ekstra gave i år, så du husker hvad
       livet er værd.
I tretten lange timer må du frit elske løs præcist som det
       lyster dig,
Og ikke en eneste skabning på den hele jord vil vove at
       sige Nej.
Medens jeg og de flinke smådjævle, og hver en sjæl der
       hernede bor,
Vil høre og se, på et kæmpe farve T.V., hvordan du nu
       bedriver hor.
Vi vil se hver bump du bumper, og høre hvert suk og
       hvert støn,
Og vi vil le når vi ser det udtryk du har når du skal
       tilbage, min søn."
"En spøg er en spøg,", får Billy sagt, og rejser sig fra
       fra gløder af kul,
"Men hvad vil der ske hvis en nægter mig det, og i stedet
       for siger Nul?"
"Nul," råber djævlen med fråde om mund, "der er ingen
       der siger Nej,
Når fanden bestemmer hvordan det skal gå er der kun en
       eneste vej.
Det gælder mand eller kvinde eller bæst, og det er sikkert
       som præsternes amen,
At hvis du skulde får et afslag, min ven, vil helvedets port
       falde sammen.”
"Men skulle en undslå på tværs af mit bud", siger djævlen
       og skotter til siden,
“Har du vundet din frihed på jorden igen, gå så ud og
       spild ikke tiden.”
Et glimt af et lyn og et tordenskrald, og Billy Markham er
       deroppe påny,
Asfalten synger muntert under hans fod på hans vej ind til
       Nashville by.
Allerførst stopper han op ved "Exit Inn", og forfører en
       ung servitrice,
Derefter nogle piger i en bar, Bente Laura og den blonde
       Louise.
Han snupper en trækkende gadetøs, mulatten med de fyldige
       bryster,
Dernæst en nybagt frelsersoldat, og bagefter hendes yngre
       søster.
Han horer sin vej fra butikker og kontorer, ja, til selveste
       K.F.U.K.,
Han tager det hele, uden at skele, så længe det kan krybe
       og gå.
Debbie og Jeannie - Dorte og Jan - den sidste to gange i
       træk,
Så Sally, den rødhårede pige hos "Mac", der altid har
       været så fræk.
Så Hazel og Carla (der var fraskilt og trængte), så Melva,
       Marge og Mari,
Og tre fede gospel-sangerinder, der alle kom i perfekt
       harmoni.
Brenda og Sandy - Loretta og Mandy - fik lært hvordan man
       skal bole,
Og Betty og Bess der var på vejen mod hjemmet fra en højere
       pigeskole.
Terry, Peggy og Lynn fra "Holiday Inn" fik også smagt lidt
       af elskovslykken.
Hos Danny og Jean man hørte lidt et hvin da de måtte ned på
       ryggen
Han brød ind til en session i Studio B., hvor de indspillede
       grammofon,
Der ordnede han, til Cole Porter musik, Martha, Frances
       og Joan.
Fra Bonnie til Connie til Caroline, det hele gik nemt som
       en leg,
De vidste alle besked, trusserne gled ned, og ingen sagde Nul
       eller Nej.
Han var i færd med at klare en telefonist, da han højt hørte
       djævlens stemme:
"Det er ved at være slut du har kun et minut før de venter på
       dig derhjemme,
Alle dernede har nydt dit show, men for dig er det nu
       bare et minde,
De venter på din klage når du skal tilbage, til en evighed
       uden en kvinde."
"Et minut kan vare flere hundrede år," sagde Bill med et
       listigt smil,
"Jeg har endnu tid til mit lækreste bid før jeg tager mit
       tiltrængte hvil."
"O.K.," sagde Djævlen, "men vær sikker på at det bliver
       hurtigt og rart,
Husk det skal vare uendeligt så skynd dig vælg en partner
       i en fart.
Hvem skal det være, Billy Markham, tiden er ved at være
       knap,
En luder, en nonne eller hippitøs der skal gi' dig dit sidste
       rap,
En jomfru måske, eller en kvinde gravid der er otte måneder
       på vej?"
Men Billy bare ler og på djævlen ser, og sir': "Jeg tror at jeg
       snupper dig."
"Modbydeligt," skreg djævlen vredt, "reglerne gælder ikke
       for mig."
"Mand eller kvinde eller bæst,", sagde Bill, "det sidste passer
       på dig."
Et brøl stiger op fra helvedets dyb, smådjævle med små
       horn i panden,
Og dæmonernes skare, råber op: "Ih, du bare, tænk Billy
       vil bolle fanden."
"Smil og betal," Billy Markham ler, "eller foretrækker du
       sex,
Så løft halen Fatter og hør helvedets latter når jeg børster
       din skidne podex.
"Du vandt," siger Djævlen i afmagt, "men du bliver mig
       aldrig kvit,
I alle dine dage skal du spore min plage, jeg skal følge
       dig skridt efter skridt.
Du skal lyste for dejlige kvinder som du aldrig skal eje
       og få,
Du skal digte millioner af sange som der er ingen der
       gider høre på.
Og alt hvad du nyder af øl eller sprut skal smage som det
       reneste galde,
Og alle dine venner skal blive til fjender, du skal hades
       og hånes af alle.
Og jeg beholder dine kære tre - din vidunderlige kvinde
       især -,
Og du skal føle en smerte i dit rådne hjerte hver gang
       du trækker dit vejr."
"Nuvel," sagde Bill, "i virkelighed har de aldrig rigtigt
       hørt mig til,
Familieliv og krævende viv, er slet ikke så svært at sige
       Nej til."
Tilbage til gaderne Billy går, forknyttet og ensom i byens
       postyr,
Hans sang og hans spil lytter ingen til, og slet ikke til hans
       eventyr,
Og han får slet ingen kvinder hvor meget han end befaler,
       tigger eller byder.
“Hej, gi' ham en drink, den koster ikke en klink, isvand er
       alt hvad han nyder,
Men læg mærke til brandsår på hans vrist, når han rystende
       løfter sit glas,
Og fortæller om djævlen der brændte han sjæl, og da han
       satte djævlen på plads”.