BILLY MARKHAM SPILLER BILLARD |
Det var i "Nashville Country Corner" hvor alle var vilde af druk, At Billy fortæller og fortæller igen, men ingen gider høre et muk. Med svajende arme og rullende øjne råber han gang efter gang: "Jeg har snøret fanden, mig og ingen anden, er der ingen der vil høre min sang." Da ud fra mørket en stemme lød fra en lille vindtørret mand Med stribet tøj og brunhvide sko: "Jeg tror at din tale er sand," "Sleezo er mit navn," sagde han til Bill, "men kald mig Scuzzy for fri, For jeg tror jeg har en forretnings ide som du vil være interesseret i." "Lige siden jeg var en snottet knægt har du været min idol" sagde Bill, "Må jeg trykke din hånd, i broderskabsånd, hvor sætter du op dit spil?" "Ikke mere hasard for mig," sa’ Suzzy. "Jeg er blevet for gammel og svag, Men nu er jeg den største spiller-agent, og jeg har studeret din sag. Så jeg sagde til mig sel' med en smule held, og vejledning, naturligvis, Kan han blive stor blandt spillernes kor, og måske vinde den største pris. Jo, jeg kan lære dig en hel bunke tricks, Bill,og vise dig mangen fidus, Så efter en tid, hvis du udviser flid, er du klar til det store sus." "Mod hvem," spurgte Bill, forventningsfuld, og følte sig svedig og klam. "Mod Vorherre sel' hvis alt går vel, for hvem tror du er bedre end ham." “En match mod gud," siger Billy og måber, "og hvad slags gevinst er på spil." "En plads i himlen, midt i stjernevrimlen, for her går det ad helvede til. Jeg skal drive dig i stramme tøjler, Bill, du skal slide både dag og nat, Og som din agent tar' jeg femti procent - Gi 'mig hånd og lad os så tage fat.” Nu skifter scenen til en billard-salon med en øredøvende støj, To måneder er gået siden da, og luften her en fyldt med gulgrøn røg, Det grønne klæde er plettet af snavs, og dybe mærker af cigaretterne glød, Hvor en fed gammel mand med et snavset skæg forsøger et vanskeligt stød. "Hej, hvad gør vi her," siger Billy til Scuzz, med en stemme rusten og hul, "Jeg har øvet mig, sgu, og er klar til nu at spille mit bedste spil pool." "Så tag dig en kø," sagde den gamle mand, idet han ramte en femmer. "Var der en der spurgte dig, Santa Claus, hvem fanden tror du der bestemmer?" "Hør, se dig omkring," sagde Scuzzy til Bill, "hans kø er en lynende stang, Han er ikke Santa, men Vorherre selv, og ham gav du en stinkende sang." "Vel, undskyld mig Lord," sagde Billy flovt, "jeg tror jeg kom ud af facon, Men det kan godt nok ryste ens barnetro, at finde Gud i en billard-salon." "Nå, hvor regnede du med at finde mig, på en trone blandt englenes kor? Der er jeg fem dage om ugen, men på den sjette er jeg nede på jord." "Og på den syvende dag da hviler du vel," siger Billy med et flabet grin. "Blasfemisk snak rør' mig ikke et hak, og jeg kaster ikke perler for svin. Men i øvrigt, Billy, kom du ikke herind for at holde mit billede for nar," "Du har ret," sagde Bill, "jeg kom for et spil, og for at vinde den krone du har." "Undskyld mig, Lord," sagde Scuzzy Slezo, "det er ikke af mangel på respekt, Men når du deler med Billy Markham så tal ikke til ham direkt. Jeg er hans agent og konsulent, og Suzzy Slezo, det er mit navn, Jeg leder hans forretning, og fører ham frem, altsammen til Billys gavn. Spillefugle, alfonser og lånehajer har jeg handlet og hjulpet på vej, Og nu vil Billy, der er manden der snørrede fanden, vriste mesterskabet fra dig." "Har han tørret djævlen," Vorherre ler, "så er han næsten halvvejs på vej, Men han bør lukke sin flab når et mesterskab er på spil, og han spiller mod mig. Hvert spil han evner hvert bord han nævner, og gevinsten er ganske klar." "Almindelig pool," siger Billy. "Almindelig pool," er Guds svar. Pling, Billy Markham støder først, og han spiller som en gammel pro, Han dropper en fem og en sytten i hul, og dernæst en fjorten og to, Syv, ni og tretten gik strygende let, og resten helt uden mindste besvær, Han føler så godt og vinder hurtigt den pot, kridter kø og trækker sit vejr. Han vinder tre andre gange i træk, men er uheldig da han kikser den fjerde, Men Billy er tilfreds med femoghalvtres, og han rækker sin kø til Vorherre. "Endelig min tur," siger Gud, og kridter, "du har spillet med en magisk stik, Det siger sig sel' jeg behøver held, eller brugen af trolddom og trick." "Trolddom og trick," Billy bander, "jeg troede Gud var ærlig og omgængelig, Jeg vil pisse på dine sko og glemme min tro, og tage dit navn forfængelig." "Oh," sagde mængden der trængte sig på, omkring bordet i tredobbelt ring "Oh," sagde Scuzzy Slezo til Billy, "der sagde du vist nok de forkerte ting." "Oh," sagde Gud: "Billy boy, Billy boy, du er bestemt ikke videre smart," Og han stødte til kuglen så den fløj afsted med en tordenkiles fart. Den ramte hver kugle på det grønne bord, og hver eneste fandt sig et hul, Den trillede og dansede en heksedans, fra bord og til det snavsede gulv. Og som om den havde en usynlig kraft den ud gennem vinduet for, Og fandt vejen til hver eneste billard-salon på hele den vide jord. Den ramte hver kugle på kloden, og allesammen hoppede og trillede, Og brasede ned nøjagtigt på det sted hvor Billy og Vorherre spillede. Ind gennem vinduerne, og ind gennem dørene, som en larmende hvirvelvind, Millioner af kugler i forskellige kulører, og allesammen af dem gik ind. "Nå der," sagde Scuzzy, "er et mesterskud, som man ikke ser hver dag, Lord, har du brug for en presseagent, er jeg mand for at klare den sag. Mit partnerskab med Billy er forbi, han kan lige så godt gå på pension, Men Scuzzy og Gud, og med den slags skud, kan blive en stor sensation." Men i det samme kom den hvide kugle flyvende tilbage som en raket, Den hoppede fra gulv til det grønne bord, og - havnede ned i et net - "Scratch," råbte Billy med jubel, "og du mente at du kunne ta' mig i blinde." "Scratch," skreg Scuzzy Sleezo, "jeg vidste at min mand ville vinde." "Scratch," udbrød den nysgerrige kødrand, der havde kigget på, "Scratch," mumlede Gud, "jeg tror jeg gav den lidt for meget på skrå. Det var et spørgsmål om nøjagtighed, og jeg tænker jeg sløsede lidt, Men hvad mener du Bill, om endnu et spil, og denne gang dobbelt eller kvit." "Dobbelt hvad," siger Billy vredt, "du kan rende mig der hvor du ved, Jeg har vundet en plads i den store palads, og der vil jeg sætte mig ned." "Du er en bangebuks,", sagde Gud, "og du praler af at være den store, Møgheldig var du, men jeg kender dig sgu, du kan hverken spille eller hore." "Hvad hører jeg," udbrød Billy, "den stemme ligner bestemt en anden," Og hurtigt snupper han Vorherres skæg, og foran ham stod selve fanden. "Du sagde du var Gud," Billy Markham skreg, "der er intet jeg tror på nu." "Jeg er sommetider Gud og sommetider Djævel, og ond og god lig'som du. Jeg er alting og alle og enhver, en helhed og nøjagtig sandfærdig kombination Af hele den samlede menneskehed. Der er overhovedet slet ingen separation. Men gå blot, Billy,",siger han med et suk og kradser noget ned på en lap, "Vis dette til englen ved perleporten, og han lukker dig ind med et snap." Kold, våd og rystende går Billy udenfor, og føler sig stolt af den store pris, Hvor en bred gylden trappe strækker sig helt op fra jorden og til paradis. Hele vejen op på trappens gelænder de højt glimtende lys er tændt. "Hej, Billy Markham," råber Scuzzy, "hvad med mine femti procent? At du vandt den plads deroppe i himlen, skyldes ikke mindst mig, Og du vil da ikke, vel, undslå din gæld, så lad mig nu følge med dig.” "Hold inde," sagde Billy mistænksom, "hvis ikke det er en illusion, Så kommer alle de stemmer jeg hører fra nøjagtig den samme person." Og han flåede masken af Scuzzy, der stod djævlen med horn i panden. "Du godeste gode," sagde Billy, og gloede,"er du da overalt for fanden." "Ja, jeg er," grinte djævlen spydigt, "du har endnu meget at lære, Jeg troede du kunne smugle mig ind, men det gik altså ikke desværre, Jeg kunne altid have gået ind som Jehova, men det havde ikke været det samme, Nu har du ødelagt min gode ide, og gjort hele mit projekt til skamme." Så op ad den gyldne trappe går Billy, op ad alle de snørklede gange, Med tilfredshed hører han englenes kor, de synger hans egne sange. Langt nede hører han Scuzzy forbander hans navn med hån og spot, Til billardskuglernes pling og plong, der spilles nu en anden pot. |