BILLY MARKHAM SPILLER BILLARD

Det var i "Nashville Country Corner" hvor alle var vilde        af druk, At Billy fortæller og fortæller igen, men ingen gider høre        et muk. Med svajende arme og rullende øjne råber han gang efter        gang: "Jeg har snøret fanden, mig og ingen anden, er der ingen        der vil høre min sang." Da ud fra mørket en stemme lød fra en lille vindtørret        mand Med stribet tøj og brunhvide sko: "Jeg tror at din tale er        sand," "Sleezo er mit navn," sagde han til Bill, "men kald mig        Scuzzy for fri, For jeg tror jeg har en forretnings ide som du vil være        interesseret i." "Lige siden jeg var en snottet knægt har du været min        idol" sagde Bill, "Må jeg trykke din hånd, i broderskabsånd, hvor sætter        du op dit spil?" "Ikke mere hasard for mig," sa’ Suzzy. "Jeg er blevet        for gammel og svag, Men nu er jeg den største spiller-agent, og jeg har studeret        din sag. Så jeg sagde til mig sel' med en smule held, og vejledning,        naturligvis, Kan han blive stor blandt spillernes kor, og måske vinde        den største pris. Jo, jeg kan lære dig en hel bunke tricks, Bill,og vise dig        mangen fidus, Så efter en tid, hvis du udviser flid, er du klar til det store        sus." "Mod hvem," spurgte Bill, forventningsfuld, og følte sig        svedig og klam. "Mod Vorherre sel' hvis alt går vel, for hvem tror du er        bedre end ham." “En match mod gud," siger Billy og måber, "og hvad slags        gevinst er på spil." "En plads i himlen, midt i stjernevrimlen, for her går det ad        helvede til. Jeg skal drive dig i stramme tøjler, Bill, du skal slide både        dag og nat, Og som din agent tar' jeg femti procent - Gi 'mig hånd og lad        os så tage fat.” Nu skifter scenen til en billard-salon med en øredøvende        støj, To måneder er gået siden da, og luften her en fyldt med        gulgrøn røg, Det grønne klæde er plettet af snavs, og dybe mærker af        cigaretterne glød, Hvor en fed gammel mand med et snavset skæg forsøger et        vanskeligt stød. "Hej, hvad gør vi her," siger Billy til Scuzz, med en stemme        rusten og hul, "Jeg har øvet mig, sgu, og er klar til nu at spille mit bedste        spil pool." "Så tag dig en kø," sagde den gamle mand, idet han ramte        en femmer. "Var der en der spurgte dig, Santa Claus, hvem fanden tror du        der bestemmer?" "Hør, se dig omkring," sagde Scuzzy til Bill, "hans kø er en        lynende stang, Han er ikke Santa, men Vorherre selv, og ham gav du en        stinkende sang." "Vel, undskyld mig Lord," sagde Billy flovt, "jeg tror jeg kom        ud af facon, Men det kan godt nok ryste ens barnetro, at finde Gud i en        billard-salon." "Nå, hvor regnede du med at finde mig, på en trone blandt        englenes kor? Der er jeg fem dage om ugen, men på den sjette er jeg nede        på jord." "Og på den syvende dag da hviler du vel," siger Billy med et        flabet grin. "Blasfemisk snak rør' mig ikke et hak, og jeg kaster ikke perler        for svin. Men i øvrigt, Billy, kom du ikke herind for at holde mit billede        for nar," "Du har ret," sagde Bill, "jeg kom for et spil, og for at vinde        den krone du har." "Undskyld mig, Lord," sagde Scuzzy Slezo, "det er ikke af        mangel på respekt, Men når du deler med Billy Markham så tal ikke til ham        direkt. Jeg er hans agent og konsulent, og Suzzy Slezo, det er mit        navn, Jeg leder hans forretning, og fører ham frem, altsammen        til Billys gavn. Spillefugle, alfonser og lånehajer har jeg handlet og hjulpet        på vej, Og nu vil Billy, der er manden der snørrede fanden, vriste        mesterskabet fra dig." "Har han tørret djævlen," Vorherre ler, "så er han næsten        halvvejs på vej, Men han bør lukke sin flab når et mesterskab er på spil, og        han spiller mod mig. Hvert spil han evner hvert bord han nævner, og gevinsten er        ganske klar." "Almindelig pool," siger Billy. "Almindelig pool," er Guds        svar. Pling, Billy Markham støder først, og han spiller som en        gammel pro, Han dropper en fem og en sytten i hul, og dernæst en fjorten        og to, Syv, ni og tretten gik strygende let, og resten helt uden mindste        besvær, Han føler så godt og vinder hurtigt den pot, kridter kø og trækker        sit vejr. Han vinder tre andre gange i træk, men er uheldig da han kikser        den fjerde, Men Billy er tilfreds med femoghalvtres, og han rækker sin kø        til Vorherre. "Endelig min tur," siger Gud, og kridter, "du har spillet med en        magisk stik, Det siger sig sel' jeg behøver held, eller brugen af trolddom og        trick." "Trolddom og trick," Billy bander, "jeg troede Gud var ærlig        og omgængelig, Jeg vil pisse på dine sko og glemme min tro, og tage dit navn        forfængelig." "Oh," sagde mængden der trængte sig på, omkring bordet i         tredobbelt ring "Oh," sagde Scuzzy Slezo til Billy, "der sagde du vist nok de        forkerte ting." "Oh," sagde Gud: "Billy boy, Billy boy, du er bestemt ikke        videre smart," Og han stødte til kuglen så den fløj afsted med en tordenkiles        fart. Den ramte hver kugle på det grønne bord, og hver eneste fandt        sig et hul, Den trillede og dansede en heksedans, fra bord og til det snavsede        gulv. Og som om den havde en usynlig kraft den ud gennem vinduet        for, Og fandt vejen til hver eneste billard-salon på hele den vide        jord. Den ramte hver kugle på kloden, og allesammen hoppede og        trillede, Og brasede ned nøjagtigt på det sted hvor Billy og Vorherre        spillede. Ind gennem vinduerne, og ind gennem dørene, som en larmende        hvirvelvind, Millioner af kugler i forskellige kulører, og allesammen af dem        gik ind. "Nå der," sagde Scuzzy, "er et mesterskud, som man ikke ser        hver dag, Lord, har du brug for en presseagent, er jeg mand for at klare        den sag. Mit partnerskab med Billy er forbi, han kan lige så godt gå på        pension, Men Scuzzy og Gud, og med den slags skud, kan blive en stor        sensation." Men i det samme kom den hvide kugle flyvende tilbage som en        raket, Den hoppede fra gulv til det grønne bord, og - havnede ned i et        net - "Scratch," råbte Billy med jubel, "og du mente at du kunne ta'        mig i blinde." "Scratch," skreg Scuzzy Sleezo, "jeg vidste at min mand ville        vinde." "Scratch," udbrød den nysgerrige kødrand, der havde kigget        på, "Scratch," mumlede Gud, "jeg tror jeg gav den lidt for meget        på skrå. Det var et spørgsmål om nøjagtighed, og jeg tænker jeg sløsede        lidt, Men hvad mener du Bill, om endnu et spil, og denne gang dobbelt        eller kvit." "Dobbelt hvad," siger Billy vredt, "du kan rende mig der hvor        du ved, Jeg har vundet en plads i den store palads, og der vil jeg sætte        mig ned." "Du er en bangebuks,", sagde Gud, "og du praler af at være den        store, Møgheldig var du, men jeg kender dig sgu, du kan hverken spille        eller hore." "Hvad hører jeg," udbrød Billy, "den stemme ligner bestemt en        anden," Og hurtigt snupper han Vorherres skæg, og foran ham stod selve        fanden. "Du sagde du var Gud," Billy Markham skreg, "der er intet jeg        tror på nu." "Jeg er sommetider Gud og sommetider Djævel, og ond og god        lig'som du. Jeg er alting og alle og enhver, en helhed og nøjagtig sandfærdig        kombination Af hele den samlede menneskehed. Der er overhovedet slet ingen        separation. Men gå blot, Billy,",siger han med et suk og kradser noget ned        på en lap, "Vis dette til englen ved perleporten, og han lukker dig ind med        et snap." Kold, våd og rystende går Billy udenfor, og føler sig stolt af den        store pris, Hvor en bred gylden trappe strækker sig helt op fra jorden og til        paradis. Hele vejen op på trappens gelænder de højt glimtende lys er        tændt. "Hej, Billy Markham," råber Scuzzy, "hvad med mine femti        procent? At du vandt den plads deroppe i himlen, skyldes ikke mindst        mig, Og du vil da ikke, vel, undslå din gæld, så lad mig nu følge        med dig.” "Hold inde," sagde Billy mistænksom, "hvis ikke det er en        illusion, Så kommer alle de stemmer jeg hører fra nøjagtig den samme        person." Og han flåede masken af Scuzzy, der stod djævlen med horn        i panden. "Du godeste gode," sagde Billy, og gloede,"er du da overalt        for fanden." "Ja, jeg er," grinte djævlen spydigt, "du har endnu meget at        lære, Jeg troede du kunne smugle mig ind, men det gik altså ikke        desværre, Jeg kunne altid have gået ind som Jehova, men det havde ikke        været det samme, Nu har du ødelagt min gode ide, og gjort hele mit projekt til        skamme." Så op ad den gyldne trappe går Billy, op ad alle de snørklede        gange, Med tilfredshed hører han englenes kor, de synger hans egne        sange. Langt nede hører han Scuzzy forbander hans navn med hån        og spot, Til billardskuglernes pling og plong, der spilles nu en anden        pot.