BABETTE

EFTER BABETTE

Min lady dansede så nydeligt let og yndigt, Og stilfuldt med ved ambassadørens fest, Jeg løj til hende groft med et kys så syndigt, Da jeg gled så ud af døren hvor jeg var gæst, Jeg hyrede mig en taxa til en Montmartre cafe, Det gik ret hurtigt selv om trafikken den var tæt, Jeg var utålmodig efter hvad der nu skulle ske, Hos hende jeg kendte med navnet Babette.

Min lady er et pænt og fortræffeligt væsen, Som en dronning blandt andre, sirlig og ren, Men er desværre, selv om jeg ikke er kræsen, Trist og afvisende mod mig, kold som en sten. Jeg skyndte mig som førhen med at bedrage, Det følte jeg oprigtigt var min mandlige ret, Jeg længtes efter sødt og sanseligt at begrave Mit ansigt i brysterne på min dejlige Babette

Hun var en farverig blomst på storbyens stræder, Med Paris og forår i hendes opmuntrende smil, Men blev overrasket over når passioner og glæder Blev afløst med nye følelser i en hel anden stil. Hun modtog mig hver gang med en sangglad salut, For at fjerne det der gjorde mig mismodig og træt, Jeg blev mindst tyve år yngre i det samme minut, Når jeg gjorde min entre ind af døren til Babette.

Den simple middag som hun selv præsterede, Var langt bedre end den flotteste middag jeg så, Der var dejlige forskelligt bif-tik hun serverede, Pommes frit og lidt Brie kunne jeg ikke forsmå, Vi sluttede af med kaffe, medens vi flirtede frit, Flyttede så hen på en sofa og sad usømmeligt tæt. På ambasaden drak jeg Mumm på min gode kredit, Men Pinards var min drink sammen med Babette.

Af en eller anden grund får jeg den skøre tanke At der er en smule apache i os, lille eller stor , For jeg vil hellere drikke ved en Bistros skranke, End på ambassadens fine og dugklædte bord. Jeg har ofte tænkt på at jeg gerne ville bytte Min plads her i livet hvor alting er let, På Montmartre kunne jeg da gøre lidt nytte, Sammen med min dejlige pige Babette.

Jeg er ikke ung mere, og mit hår det er gråligt, Min skrædder er blevet min allerbedste ven, Men jeg bliver nok her skønt alting er småligt, Det er himmelsk at elske og blive elsket igen. At genskabe illusioner om ungdommens charme, Og at tro på at sin lady har ægteskabelig ret, Bliver glemt når hun kysser mig helt uden varme, Og jeg sammenligner hende med min søde Babette, Sammenslynget i armene af min Babette.