UÆGTE
 
EFTER: BASTARD
 
Skyen var sort som den groveste dom,
Den gang da jeg ventede mig,
Og helt op til timen da du kom
Tror jeg at jeg hadede dig.
 
Men da jeg så hvor smuk du var,
Havde jeg vundet den største pris.
Det var som alle trinene mig bar,
Glad helt op til Paradis.
 
Hvem din far var er glemt og forbi
(Det er det bedste vil jeg mene),
Men jeg elsker dig, elsker dig fordi,
Du er min og kun min alene.
 
Du har kun det navn som jeg dig gav.
Har jeg grund til at skamme mig?
Men ingen andre kan gøre et krav
På dig, nej ingen andre end jeg.
 
Fordi jeg har født et menneskeliv,
Er jeg langt mere værd end en
Der praler af at bære navnet viv,
Men er gold som en kampesten.
 
Jeg har opfyldt at forøge min slægt,
Kvindens lod her på livets vej.
Jeg er glad fordi du blev en knægt,
Jeg ved du vil kæmpe for mig.
 
Måske vil der også komme en dag
Du er berømt (jeg tror det vil ske),
Da ingen mere siger med ubehag:
"Han er et barn af skændsel og spe".
 
En dag vil det komme hvor flere vil sige:
"At føde et barn er den højeste ære"
Hvor alle børn blir betragtet som lige,
Og hver en moder velsignet være.
 
Når hver eneste kvinde, gift elle ej,
Uden tanke for gevinst eller tab,
Vil vælge at give af sit eget jeg,
Gaven af moderskab.