HENDES BREV

EFTER: HER LETTER

I aften tar jeg pen i hånd, skønt vanskeligt så skal det ske, Mine stakkels gamle fingre ryster, og hånden er forslidt, Og selv med mine briller på har jeg stort besvær med at se. Du kender kun din moder lidt, min dreng, kun ganske lidt. Du husker kun hvor frisk jeg var, hvor rank og tynd og smart, Men nu er jeg gammel, opslidt, bøjet, skrøbelig og grå. Livet er ved at være forbi, men hvor kunne det være rart At se sin egen dreng igen, det er alt hvad jeg tænker på.

Åh, jeg mindes godt den dag du rejste bort i den store båd, Det var som om hjertet blev revet væk, en sørgende mor blev jeg, Du lovede at komme tilbage om et år, hvis du da havde råd, Men nu er der gået to snese, og du har endnu ikke fundet vej. Jeg ved du ikke har haft det let, du har altid været lidt svag, Og det er slet ikke alle der får gevinst i livets hårde spil. Men Åh, tænk på din gamle moder der venter på dig hver dag. Og selv om du ikke kan komme, dreng, så skriv at du gerne vil.

Men om også der kun er en smule håb, så lov mig at prøve på, Det er meget svært at vente og vente, skriv nu at du kommer snart. Måske bliver der ikke nogen næste år, mit liv er ved at gå i stå, Med alle de mange jeg har begravet står det mig ganske klart,. Du ved du er den eneste jeg har, og havet skiller os ad, Og hvis du kun vil sige du kommer, så vil jeg bede en bøn, Jeg er snart på gravens rand, og det ville gøre mig så glad, At få lov til at se sin dreng igen, sig du vil komme, søn.