DEN ENSOMME STI

EFTER: THE LONE TRAIL

De der kender den ensomme sti, må følge dens strenge krav, Hvad enten den fører til herlighed eller den mørke grav. De der vælger dens krogede gang, og betræder den ensomme sti, Må sige farvel for den ender først når livets løb er forbi.

Alverdens stier er mangfoldige, og fleste er travet før dig Du træder i andres fodspor før stien den deler sig. Den ene er tryg med solskin, den anden trøstesløs grå, Men du afgør selv om den ensomme sti er den du vil vandre på. Hvis du er træt af den slagne vej, med dens støjende larm uden stop, Så vælger du den anden, og følger den indtil den holder op. Sommetider den fører til en ørken hvor af tørst du mister forstand, Og du vakler i blinde mod et fatamorgana, og dør i det gråhvide sand. Sommetider den fører til bjergets top, hvor i lys fra det ulmende bål, Du gnaver af sult på din læderem, uden tanke for fremtid og mål. Det sker at den fører til en sydlands sump, hvor i orkideernes glød Du raver mod din grav i feberild, og de plyndrer dig før du er død. Sommetider den fører dig op imod nord til kulde gennem marv og ben, Hvor af skørbug du spytter tænderne ud, som om de var blodige sten. Sommetider den fører til et rev af koral, med alger og tang omkring, Og du sidder og stirrer tankeløs, medens mågerne flyver i ring. Sommetider den fører til en arktisk sti, og den endeløse bræ, Med forfrosne fødder du kravler i smerte afsted på hænder og knæ. Mest ofte den fører til gravens rand, altid den leder mod kval, Hånden på hjertet, du vidste det selv, og prisen for det er - betal - . Men mange brødre vil følge den sti, i en verden der knap er normal.

Tag afsked med dine kære, sig farvel til din bedste ven, Den ensomme sti, den ensomme sti, må du følge hvor den går hen, Du skal ikke tøve, men skynde dig afsted, du valgte den rigtige vej Elsker af den ensomme sti, det er den der venter på dig.