PRÆSTENS SØN

EFTER: THE PARSON'S SON

Dette er sangen om præstens søn, da han krøb sammen i sin hytte         en nat, Vestvinden glammede og nordlyset flammede på en himmel der         ellers var mat, Med minus tres, deromkring, lå hundene i ring, sultne og af         kulde besat.

Jeg er medlem af det arktiske broderskab, jeg er altså en gammel         pioner. Jeg kom med de første - åh gud - hvor jeg forbander Yukon, men er dog         stadig her. Jeg har svedt i dens sommerhede, dens vintre slog mig næsten         omkuld, Jeg har fulgt mine drømme i de tusinde strømme, jeg har puklet         og ledt efter guld.

Se mig dybt i øjnene ind, to gange af sneen blind, og min fod der         snart er halveret, Se det frygtelige ar, det er frosten der har nådeløs mit ansigt         skamferet.. Hvor var min forstand, for dette djævelske land har kun givet mig         trængsel og savn. Jeg er en gammel starut med hang til sprut, og uden en cent til         mit navn.

Guldgraveri er hasard, så det er jo klart at den ringeste er så god         som den bedste, Jeg var med i en flok, og det er sikkert nok, at jeg var lige så smart         som den næste, Som Cormack, Ladue og Macdonald - men det er forbandet med alle         de minder, Om de tusinde og tusinde jeg ødslede bort på kortspil, spiritus         og kvinder.

I de tidlige dage var vi kun nogle få der fiskede og jagede         efter mad, Aldrig drømte vi ved lejrbålet om rigdommen der lå nedenunder         hvor vi sad. Vi handlede med skind og whiskey, og ofte har jeg hvilet mig         i skyggen Af det ensomme birketræ ved Bonanza, hvor de første af de mange         fandt lykken.

Vi var som en stor glad familie af mænd, med en squaw til         egen behov. Og vi levede et frit og et sorgløst liv, efter egen uskreven         lov. Men så kom der et rygte listende, der gjorde os til rastløse         mænd. Jeg var en af de første der kom til Bonanza, før de andre fandt vejen         derhen.

Åh, disse Dawson dage med dens glitter og synd, døgnet rundt uden         pause og stop. (Hvis gud skabte mig efter sin lighed, efterlod han en djævel i min         krop). Men vi ville glemme, både gode og slemme, og for kvinderne? Spørg         hellere en anden. Ingen plet har med flid, på dens korte tid, sendt så mange sjæle         til fanden.

Penge var ligesom skidt, nemt at finde og endnu lettere igen at         spendere, Jeg var vildt forelsket i en danse-hal tøs, men måtte dele hende         med flere. Det ødelagde min tro, så et år eller to drak jeg helt uden sans         og forstand, Til jeg fandt mig selv i et galehus, syg, nedbrudt og på dødens         rand.

Tyve år i Yukon, og brugt alle mine kræfter op         Vandret de vældige dale, besteget bjergenes top,         Badet i nedgangssolen, bekæmpet frostens gru,         Tyve år i Yukon, tyve år, og jeg er gammel nu.

Gammel og svag det gør ingenting, der er sprut i min dunk at         gå til Jeg vil spænde hundene for i morgen, og køre ned ad stien         til Bill. Det er mørkt så længe, og jeg er ensom, jeg vil hvile mig en         times tid. I morgen vil jeg gå - i morgen - Næste gang vil jeg spille         på hvid.

...Kom Kitty, din pony er sadlet, der er en der venter på dig ... ...Minie, din djævel, jeg slår dig ihjel, hold op med den fjollede leg... ...Hvor meget guld er der i en pande, Bill. Spil min skole til glæde og gavn... ...Vor Fader, du som er i himlen, helliget vorde dit navn...

Dette var sangen om præstens søn, da han lå i sin hytte snart død, Hans ild var gået ud, og fra hans læber blå de sidste stønner lød. De sultne forfrosne slædehunde flåede vildt i det blodige kød.