MISTER SMITHS MYSTERIUM
 
EFTER: THE MYSTERY OF MISTER SMITH
 
Til middag fik vi hakkebøf med løg,
Jeg vaskede op, tørrede spisebord,
Stoppede min pibe og fik en smøg,
Puf! Puf!. Vi vekslede ikke et ord.
Hun sad og syede fuld af snusfornuft,
Jeg sagde til sidst: "Jeg trænger til luft".
 
Jeg ved ikke helt hvad jeg tænkte på,
Af planer havde jeg ingen i den forstand,
Det var ikke min mening at ville gå,
For jeg er egentlig en føjelig mand,
Men på en gang følte jeg hvor det bar hen,
Jeg måtte ændre mit liv for at leve igen.
 
Jeg så et skilt med: VÆRELSE TIL LEJE.
Det havde en indeklemt muggent lugt,
Jeg tog det dog, uden at overveje,
Skønt tapetet derinde bar tegn af fugt.
Jeg betalte for en måned, og hun sagde tak,
Den aften i sengen smøgede jeg tobak.
 
Udadtil forduftede jeg fra verden som så,
Min tale og væremåde ændrede sig,
Jeg købte mørke briller, lod skæget stå,
Ganske simpelthen gik jeg min egen vej.
Gamle skatteopkræver Mister Smith,
Eksisterede ikke mere for så vidt
 
I hendes enkedragt jeg en dag min kone så,
Hun havde lagt sig lidt ud efter jeg gled,
Min pension gir hende nok til at leve på,
Og hun har stadig den gamle lejlighed.
Jeg selv bor i det samme nabolag,
Så jeg ser hende næsten hver eneste dag.
 
Jeg håber ikke hun sørger for dybt over manden,
Hun så lidt bedrøvet ud, det pjok,
Forleden var vi nær ved at røre hinanden,
Af angst fik jeg næsten et mindre chok.
Mit ansigt blev hvidt som en kalket væg,
Men jeg smålo alligevel igennem mit skæg.
 
Oh, komfort er nu en vidunderlig ting,
Af den glæde havde jeg i over fyrre år.
Som ung slog jeg slet ingen sidespring,
Hvad enten det nu var vinter eller vår.
Jeg har aldrig grebet en eneste chance,
Eller leget helt ærligt med sand romance.
 
Og det er derfor jeg nu forsøger på
At frelse min sjæl før det er for sent,
Ved at prøve om det er muligt at få
Et par år af de glæder der var mig forment.
Jeg vil vinde lykken fordi jeg har
Slået den mand ihjel jeg en gang var.
 
Jeg har myrdet indkomstskat Mister Smith,
Og er nu bare Johnny Jones til dig,
Helt uden familie eller hjem - men skidt -
Jeg gør fra nu af kun hvad der passer mig.
At jeg ingen venner har er måske lidt trist,
Men jeg har dog vundet min frihed til sidst.
 
Jeg har sikkert været en boheme alle dage.
Og skulle min kone i sin enkestand
Gifte sig igen, jeg vil slet ikke klage,
Men pakke min ransel som en frigjort mand.
For at leve i lande hvor lovene gir` rabat,
Og der er slet ikke er tale om indkomstskat.