MIN FAVORIT SPISE
 
EFTER: MY FAVOURED FARE
 
Der er poeter der synger om steder så skønne,
Andre til kvinderne en sød sonet,
Blæse være med elskov og alt det kønne,
Min sang skal handle om en simpel ret.
Lad min broderskjald drømme hvis han da vil
Jeg er bare en almindelig fyr kan I se,
Når jeg vælger et emne så ligetil,
                    Som bacon, æg og te.
 
Kun to spejlede æg, nå ja, måske tre,
Med gyldne kanter og solsiden op,
Sprødt lyserødt bacon og ravgul te,
Serveret varm i min tykkeste kop.
Til finere mad har jeg ingen begær,
Nej, lidt mere enkelt om jeg må be',
Nu er jeg jo heller ingen millionær.
                    Bare bacon, æg og te.
 
Når af livets travlhed jeg har fået min part,
Vil jeg sidde med et tæppe af vat,
Foran ovnen hvor der er lunt og rart,
Og kæle for min gamle grågule kat.
Giv mig da ikke retter som kyllingebryst,
Eller noget der skal spises med ske,
Men oh, hvor jeg vil juble med stille røst,
                    For bacon, æg og te.