SPØRGSMÅLSTEGN
 
EFTER: QUESTIONSMARK
 
Hvis du har valget mellem kvinder to,
Om hvem du skal tage til ægte,
Den ene er charmerende, munter og fro,
(Og det vil vist ingen benægte).
Men når hendes rygte og ry kom på tale,
Blev der hentydet til både skam og skandale.
 
Den anden var modsat, helt pletfri af sind,
Et dydsmønster de fleste vil sige,
Men kedelig trist, som en tør gammel pind,
Smagløst klædt på, og lidt sjusket tillige.
Men hvad hun manglede i kløgt og i tække,
Blev erstattet med kendskab til pligternes række.
 
Derfor, hvis du nu er klar til at bejle,
Og begge vil ha' dig, med dyder og ynder,
Hvem skal du så vælge for ikke at fejle?
Den kedelige helgen? Den livlige synder?