VAGABONDER

EFTER: THE TRAMPS

Kan du huske, gode makker, da vi to sammen gik på valsen? Når vi sang de gamle sange, for hvor var vor ungdom god. Vi drak og sloges, og lo af de der gik med flip og slips om halsen, På vej til Overalt med hele verden for vor fod.

På vej til Overalt hvor hver dag har sin egen ny historie, Og uden at være træl af tiden var livet som en munter dans. Fredens tanker var en hjertesag der lå badet i en gylden glorie, På vej til Overalt så vi solnedgangens glans.

Men på vej til Overalt var nød og afsavn vore daglige gæster, Der var sult, angst og smerte, men det kun os sammen bandt, Vi vandrede med forventende glæde, for vi var vor egen mester, Og ingen mand var i stand til at gætte de drømme som vi fandt. Vi trampede hele vejen til Overalt, den magiske vej til Overalt, Den tragiske vej til Overalt, og årene forsvandt.