BALLADEN OM UHELDIGE HENRY

EFTER: THE BALLAD OF HARD-LUCK HENRY

Vil du ikke syntes at en flittig person kan føle sig en smule bitter, Når han gør krav på over hundrede lodder, og hver af dem er en nitter, For derefter at rende efter tåbelige rygter, og følge dem her og hist, Til lejre hvor andre finder klumper af guld, men han finder ikke en gnist. Så undersøger han grundigt et nyt stykke jord, og sælger det for en sang, Kun for at se at andre tjener styrtende på det der var hans en gang. Borer i dusinvis af huller gennem klipper, men finder ikke et gram, Hvor andre tager ud en million og mere på steder forladt af ham? Mon ikke det er den slags ting der driver mænd til vanvid og druk, Men Uheldig-Henry var ikke påvirket af det, ikke med et eneste suk.

Det var efterår nittenhundredeogfire, skudår sagde en klog ældre mand, At Uheldig-Henry kom til Hunter Creek, og lejede en smule land, Og se, som for at bøde på hans tidligere mangel på medgang og på lykke, Gravede han denne gang, senere på året, en rigdom ud af det stykke. Rillerne på hans slusekasse havde et vidunderligt gyldent skær. Dag og nat, uden pause, arbejdede han den for at få dens fulde værd, Og på en kold Decemberdag, hvor hans lejemål var næsten hørt op, Fandt han at hans gevinst var så stor, at han godt kunne sige stop.

En dag hvor han sad og mediterede over sine sidste heldige dage, Følte han den længsel, som mange ugifte har, efter at finde en mage, Et feminin væsen til en ensom mand der kan forsøde og muntre hans liv, En kvinde, en stille varm person, en ven og en trofast viv. Så en dag hvor han kogte sin middagsmad i sin selvbyggedeYukon hytte, Ønskede han at havde haft en kvinde, der nu kunne komme til nytte, Da med et hans tanker stod stille, han så et Yukon æg, og på dets skal Stod skrevet med en sirlig kvindeskrift, det mystiske navn af Sal.

I kender vel disse Yukon æg vi købte, der var røde andre grønne og blå, En dollar stykket var prisen, sorteret var de i farver, og i alderen ligeså, Den hovne nyankomne vil vel ikke mene de har en fortrinlig smag, Men man kan udmærket vænne sig til at lide dem, sådan dag efter dag. Nå, Uheldig- Henry løftede ægget op mod et lys, og tog sine briller på, Og der stod mere i udvisket skrift, men det var vanskeligt at forstå, Til sidst fandt han ud af hvad der stod, og hvor det stammede fra: Vil Klondike-manden skrive til Sal. 14 Main, Plumhollow,Wis. U.S.A.?

Den nat tænkte han kun på den fjerne ubekendte af det andet køn, Det syntes som en kærkommen hændelse, et svar på hans inderste bøn. Hun bevægede sig sødt i hans drømme, og forfulgte ham dag efter dag, Hun smilede igennem skyer af nikotin, og muntrede ham med behag. Til sidst overgav han sig fuldstændigt, han følte som var det et kald, Wisconsin var hans endemål, og hans objekt var Sally, hans Sal.

Med hver eneste mil af hav og land voksede hans trang og attrå, Han øvede sig på alle slags smukke ord, men han kendte vist bare for få. Men til sidst, på en frostklar aftenstund lige inden solen gik ned, Befandt han sig foran hendes lille hus, hans tempel af kærlighed. Hans mod begyndte at slå mindre gnister, og uden at tænke sig om Bankede han sagte på, hørte venlige ord, og ud hans gudinde kom. Hun var fuldkommen som den smukkeste blomst, og beklemt sagde han: "Jeg kommer hele vejen fra Klondike, og er ikke en fattig mand, Jeg leder efter en fruentimmer hvis fornavn jeg kender som Sal, Der ville have en ven i Klondike, og skrev sit navn på en æggeskal".

Kvinden stirrede på ham et øjeblik, og hendes kind blev rosenrød, Hun så på ham med tårefyldte øjne, og sagde med en stemme så blød: "Ja, enlige Klondike-mand, det er rigtigt at mit navn det er Sal, Og det er sandt at jeg længtes efter en, og jeg skrev mit navn på en skal, Mit hjerte gik ud til en eller anden i det land af kulde og sne, Men ak, det må have været et gammelt æg, så vidt jeg kan skønne og se. Jeg ventede længe, men du skulle være kommet lidt før tilbage, Jeg har været gift i atten måneder nu, og har ingen grund til at klage. Trist er det at du har taget den lange tur, men jeg anser det for en smiger, Vil du ikke komme indenfor en smut. Jeg vil vise dig mine tvillingepiger”.