ALMINDA SØRINE JENSEN
 
FRA ORGANISTENS BREVKASSE
 
Hjælpepræsten havde samlet en hel del af de spørgsmål der var sendt ind til ORGANITENS brevkasse, og Almindas svar på dem, sikkert for at efterforske hendes inderste tanker om dagliglivet. Han har ikke forsøgt at bringe dem i nogen form for kronologisk ordning for det var umuligt, for bladet udkom så uregelmæssig på det tidspunkt der her er tale om med angivelser af datoer der umuligt kunne passe. En delvise grund til det fandt han imidlertid i et ark der med knappenåle var hæftet på et nummer af ORGANISTEN, hvor Alminda selv omtaler dette spørgsmål. Om det havde været hendes tanke at bringe det i bladet vil sikkert aldrig blive opklaret, men da Jappesen havde ment at det ville få betydning for fremtidige forskere af hende havde han renskrevet det, og det lyder sådan:
 
Da jeg selv er klar over at ORGANISTEN ikke udkommer hver måned som det skulle bringer jeg her en forklaring og en undskyldelse. Da jeg samtidig med at være Redaktrice for bladet også er alvorlig forfatterinde kan det hænne at mit digterkald tager overhånd og min stilling til bladet underhånd, så jeg svigter ORGANISTEN til det som faktisk står mit hjerte nærmest. Men da jeg ved at begge af mine gerninger er af samfundsmæssig natur, det ene praktisk og det andet åndeligt, tror jeg mine venner og læsere forstår mine vanskeligheder.
 
At jeg samtidigt med har været syg til tider har ikke gjordt sagen bedre. Jeg har lidt meget af nyroser der har kostet mig mange pilsener dag og nat som er svære at komme af med. Jeg har også besøgt den kloge mand i Hulerup for at få hjælp, men det var ikke noget for ham, sagde han, det han beskæftigede sig mest med var legemelige sygdomme, som nedgroede negle, fodsved, vorter, dårlig ånde, mave og rygsmerter. Han følte dog på min pande, og sagde at han kunne mærke der var noget der rumlede derinde. Det tog han to kr. for. Da jeg har hørt at andre berømte personligheder næsten hver uge gik til en psykopat for at få hjælp på hvad de endnu fejler af, opsøgte jeg en i den nærmeste købstad. (En psykopat er en der har studeret menneskernes køns og åndsliv, og kan finde ud af om du taler sandhed eller ikke ved at du skal svare på nogle spørgsmål han stiller, og som han så kan helbrede dig for). Han mente at mine vanskeligheder stammede fra min barndom, og spurgte så (ikke med rene ord men meningen var ikke til at tage fejl af) om jeg nogensinde har haft den tanke at slå min mor ihjel. Jeg var lige ved at gå ud af døren i samme minut, men ventede dog et øjeblik da han fortalte at den første time var gratis, men da jeg fik at vide hvad de efterfølgende ville koste mig gled jeg ud af døren uden at sige farvel. Nu da jeg ikke har fast plads mere men arbejde “frilanse” som det jo hedder på engelsk, ville hver time koste mig lige så meget som jeg fik for at malke to køer ti gange. Da jeg synes at det var meget ubluet er det ikke så mærkeligt at jeg sagde stop. Nu håber jeg på at jeg har givet en forklaring på hvorfor ORGANISTEN ikke altid kommer ud til tiden.
 
Præsten skriver at han var nær ved grædetårer da han havde læst om Almindas mange vanskeligheder, men han forstod godt den splittelse der lå i hendes sind ved at skulle vælge mellem digtekunsts og det mere trivielle arbejde der lå i at skulle skrive et blad, og helst så han at hun helt skulle frigøre sig for det sidste, og kun helligede sig til det første. Men han var også klar over at det rent økonomisk var nødvendig med hendes arbejde for ORGANISTEN, og han priste hende også for alle de kloge svar hun havde givet dem der søgte hendes gode råd igennem brevkassen, og her er de eksempler han havde renskrevet.
 
 
ET BREV OM EN UHELDIG TOGREJSE
 
Kære Sørine.
 
Jeg håber ikke De bliver gal på mig fordi jeg bruger Deres fornavn som jeg syntes lyder smukkere end Fru Jensen, for det er der jo så mange der hedder. Jeg er en tolv års pige der er en flittig læser af ORGANISTEN som jeg finder er god, men jeg har været ude for en oplevelse som jeg vil fortælle Dem om, og spørge Dem til råds.
 
Jeg skulle besøge min bestemor der kun bor to stationer fra os, og da der er lang vej ned til hvor toget skulle gå af fulgte min far mig derned, og købte en enkelt billet til mig. (Bedste skulle betale for returen). Jeg var alene i kupeen og kort efter toget var gået i gang åbnede jeg vinduet og stak armen udenfor fordi jeg syntes det var sjovt at mærke vinden, men glemte at jeg havde billetten i hånden så den blæste væk for mig. Da konduktøren kom og ville se den måtte jeg gå til bekendelse og fortælle ham sandheden. Men han sagde jeg løg og sagde jeg skulle sendes hjem igen med det næste tog der gik den anden vej, og det blev jeg så. Jeg tudegræd på hele vejen hjem og værre blev det da der var ingen hjemme der modtog mig, så jeg råbte meget højt efter far og mor der så kom ned fra deres sovekammer. De sagde de begge havde haft nogle fornemmelser og troede at det var forkølelse, så de ville hvile sig lidt. Det tror jeg nu også det passer for de var meget røde i ansigtet, men gudskelov blev de hurtig raske igen for en halv times tid efter fejlede de ikke noget. Far skældte mig meget ud for nu skulle han tage toget for at forklare min bedstemor hvorfor jeg ikke var kommet, og samtidig lave vrøvl nede på stationen over min behandelse. Nu er det jeg vil spørge Dem Sørine om De tror det kan hjælpe noget at skrive til kongen og beklage sig om det.
 
Med meget agtelse Hansine Poulsen Søndermarken 12 år.
 
Kære Hansine
 
Nej, jeg er ikke gal på dig fordi du bruger mit fornavn, for selv om jeg er en kendt personlighed ligger jeg på det samme plan som almindelige mennesker, og der er ingen grund for mig at prale af mine store evner til at digte, og bilde mig selv ind at jeg af den grund er bedre end som andre. Men jeg ville alligevel hellere have at folk brugte mit andet navn, Alminda, som jeg syntes lyder mere kosmopolitansk end Sørine, der er mere bondsk af naturen. Men i øvrigt tror jeg at begge navnene passer til mig, Alminda som den sværmende digter der altid stræber efter sandhed, og Sørine som den mere jordbundende malkepige.
 
Men nu til dine problemer, jeg tror ikke at det kan nytte noget at henvende sig til kongen for her er der tale om en privatbane, og han har kun noget at gøre med statsbanerne, men jeg vil forsøge at hjælpe dig på anden måde, for jeg kender en hvis kusines mand tjener på en gård der støder op til et hus hvor der bor en mand der har noget at gøre med den bane (han er kendt på egnen som deres banemand), og hvis jeg kan finde frem til ham vil jeg foreligge din sag for ham.
 
Jeg er glad ved at dine forældre kom så hurtig over med deres sygdom, men de havde sandsynligvis smidtet hinanden, og af naturlig grund blevet raske igen på samme tid. Jeg selv har flere gange lidt af svimmelhed eller hvad det nu var, der er gået over hvis jeg har vadsket mit ansigt grundigt i meget koldt vand. Hvis du senere i livet kommer til at lide af den svaghed så husk Almindas gode råd.
 
Med venlig hilsen Alminda.
 
 
HER ER ET SPØRGSMÅL FRA TO SØSTRE OM VIN
 
Kære Redaktrice
 
Vi, det vil sige min søster og jeg, har et spørgsmål til dig som du måske kan give os svar på. Efter at vores fælles moster døde af alderdom for kort tid siden, fandt vi nede i hendes kælder nogle flasker med hyllebærsaft som vi ikke ved om er brugbart. På nogle af flaskerne var korken sprunget af, hvor de andre der var på sodavandsflasker med gode patent propper var i god behold, men da vi åbnede en af disse kom der sprøjtende en stråle af indholdet ud der spolerede min søsters pæne søndagskjole, så hun nu kun kan bruge den til hverdag. Nu er det vi gerne vil vide om indholdet kan bruges til noget, de på de gode flasker lugter lidt af vin.
 
Med venlig hilsen Jette og Sidset Plum Jydeholmen.
 
Kære Søstre.
 
Når indholdet lugter af vin er det fordi det netop er det, men som med alle gode vine (Champanje og lignende) skal man være forsigtig når man åbner en flaske, det skal ske med gelinde (som svenskerne siger) så kun en smule luft kommer ud til at begynde med, men tilbage til vinen senere. Det der er i de flasker hvor proppen er sprungen af er sikkert den dejligste vin-eddike man kan tænke sig, en vare der er så sjælden at man ikke kan købe det i Brugsen (i vores har de i øvrigt heller ikke ret meget end stødt melis, spejesild og mel), men kun kan erhverves i den nærmeste større by, hvad jeg sommetider gør på mine lange rejser. Hvis man lader den gå igennem en kaffe eller tesi kan man på den måde fjerne det meste at bundfaldet så det kan bruges omgående som for eksempel til lage for stegte sild, eller blandet med olie som marineade til alle slags rå grønsager der ikke er kogte, lige fra den almindelige grønne salat til den finere artistkok. (Den sidste er ikke meget kendt hos den brede befolkning på grund af prisen, jeg køber den ofte på mine rejser når jeg vil gøre mig selv lidt godt i de større byer). Hvis man får for meget blandet af det delikate stof kan det gemmes på renvaskede flasker der er fri for enhver snavs, for det er et glimrende middel mod forstoppelse i stedet for svedsker som tit kan virke for meget som er ubehagelig for de fleste.
 
Med hensyn til det på sodavandsflaskerne med de gode patent propper er det vanskelig for mig at bedømme hvad det kan bruges til når jeg ikke kender kosistensen af det. Hvis det er tyndt skal det bare sies på samme måde som med eddiken, derefter hældes over på nye rene flasker der gerne må være de gamle, for at blive dekanderet som den bliver bedre af. Den er fortrinlig til al slags kød undtaget flæsk for det er min erfaring at de hvide vine er best til det, men man skal være meget forsigtig med hvor meget man kosumerer af det, for den lange tid i flaskerne har gjort den meget stærk, så den skal ikke serveres for børn under tolv år, og slet ikke til unge piger der går til dansebal i forsamlingshuset for så kan de let blive endnu mere fjollede af det end de er i forvejen.
 
Det kan også godt være (jeg ved jo ikke hvornår jeres moster har lavet det) at den er så gammel at gæren har dannet sukker i flaskerne så det er blevet tyktflydende, men i så fald har I den dejligste likør som kan nydes til hjemmelavet æblekage og kaffe, og hvis I ikke bryder jer om desserter kan I hælde den i kaffen i stedet for den billige Brøndom Snaps som hverdagsfolk eller bruger.
 
Som I kan se er det en værdifuld gave jeres moster har efterladt jer som jeg håber I vil få stor fornøjelse af.
 
Med venlig hilsen Redaktricen.
 
 
Da hjælpepræsten var i færd med at gennemgå ældre numre af ORGANISTEN, for at finde flere eksempler fra dets brevkasse, fandt han dette indlæg fra Sørine i et af bladene, og da han mente at det på en måde vedrørte et spørgsmål og svar i det samme nummer, omtalte han det i sin helhed, og her er hvad hun skrev.
 
Til mine kære læsere og læserinder hvis de er kvinder.
 
Da jeg har fået flere spørgsmål om hvorfor der ikke har været en madekspert i de seneste numre af ORGANISTEN, skylder jeg svar derpå og gives hermed. Jeg var nødt til uden nåde og på gråt papir at afskedige den person der før havde bestrediet denne vigtige post i bladet af forskelige grunde, som jeg som ansvarshavende burde have kunnet finde ud af før det var for sent. Så jeg som den ydmyge tjener jeg er indrømmer jeg her min fejltagelse. Der var flere ting der pegede på at hun ikke havde de kvalifikasioner der var nødvendige for at bestride en så vigtig post, som for eksembel den gang hun fortalte en læserinde at det var bedre at bruge en gummibånd til at holde kødet sammen med når man lavede benløse fugle, i stedet for sejlgarn, eller da hun skrev til en anden at marven i de store okseben var giftig, og at den kunde sætte ned chancen for formering hos kvinder, og uden de selv var skyldig i det. På grund af travlhed med alle mine andre store opgaver fik jeg ikke læst koregtur på alt hvad hun skrev, men det der slog sømmet på hovedet var det sidste hun fik skrevet i ORGANISTEN, og så faldt hammeren. Hun havde skrevet at det var godt når man stegte en steg at man så kom mange løg ved den, hvis det var de almindelige en fire fem af dem, men dobbel så mange hvis det var hvidløg. (Hun hævede at hun til redaktionen havde skrevet rødløg for de var mildere, men da man fandt originalen viste det sig at fejltagelsen var hendes). Det forsagede imidlertid at jeg fik en bunke vrede breve der beskyldte ORGANISTENN for at have ødelagt deres søndagsmiddagsmad, nogle talte endda om at sagsøge mig så jeg besluttede at undersøge sagen nærmere.
 
Da jeg fæstnede vedkommende som medarbejder ved ORGANISTEN havde hun medbrungen anbefalinger og eksamensbevis fra Sløserup Husholdningsskole, der jo har ry for at være en af de bedste anstalter nord for Limfjorden, hvor de har lagt særlig vægt på at uddanne de der senere skal søge ansættelse som kokkemedhjælpersker. (Som titlen antyder skal disse stå i forhold til kokkene på mange måder hvis han er alene på et sted hvor der faktisk er brug for flere kokker). Bevæbnet med hendes papirer besøgte jeg derfor skolen, hvor jeg fik at vide at de var skammeligt forfalskede af en der havde arbejdet som gang, køkken og stuepige der. Hun havde gjort rent på forstanderen kontor hvor hun havde lejlighed til at tilrane sig dokumenterne, og underskrive dem med navnene af skolens lærerer.
 
Alt det kom som en overraskelse for dem som ikke har anet noget om hendes bedrageri, hun var blevet fyret fordi hun altid havde undgået hjørnerne når hun rengjorde en lokale, og trådt over et reglement der forbød de kvindelige medarbejdere at have besøg af en af det andet køn efter klokken tre om natten, og omvendt hvis det er en mand.
 
Som det fremgår af dette indlæg er jeg forholdsvis uskyldig, og jeg håber ikke at læserne bliver vrede på mig af den grund, men i stedet for glæder sig over de mange andre gode artikler som ikke mindst jeg har forfattet.
 
Med venlig hilsen fra Redaktricen.
 
 
DETTE ER ET BREV OM ET GODT RÅD.
 
Kære ORGANISTENS brevkasse.
 
Da I har hjulpet flere jeg kender har I måske også et godt råd til mig. Da dette spørgsmål har almindelig betydning for mange der har gjort noget flere gange lige som jeg, vil De sikkert også glæde andre med et svar. Her er i korthed hvad jeg gerne vil vide, findes der noget man kan gøre hvis man er så uheldig at svide sin risengrød?           En husmoder.
 
Kære Husmoder
 
Da jeg meget omhyggeligt havde læst dit brev var min første tanke at indrømme min udvidenhed om dette emne, og særligt da jeg havde mistet min kulenariske medhjælper der havde snydet mig, da jeg med et kom i tanker om nogle papirer jeg havde fået af en anden klog menneske for nogle år tilbage. Denne person var “den kloge kone” i Fupperup der en gang har hjulpet mig med nogle ligtårne på tæerne med hjemmelavet salve og håndpålæg. Om det var det ene eller andet der hjalp ved jeg ikke, men ligtårnene forsvandt efter et et halv års forløb. Da jeg besøgte hende første gang fortalte hun mig om en samling af gode råd som hendes salige bedstemor der var død havde samlet før hun døde, og som jeg gerne måtte se igennem. Det hele lå i et virvar i en komodeskuffe og var ikke kateloseret som jeg (der er meget sirlig) ville have gjordt, så jeg måtte gennemlæse meget der ikke havde min interese. Men der var ellers mange andre gode råd, lige fra “Hvordan man forhindrer husets katte i at lægge deres skarn i kornladen når de er deroppe for at fange mus”, til “Midler mod hårde maver og det modsatte”, og om ikke sandeligen var der også noget der handlede om det I eftersøgte, ganske vist var det om byggrød men det er sikkert det samme med risengrød. Da bedstemoderen var en tysker fra Tyskland var det skrevet i en mærkelig blanding af de to sprog, så bortset fra overskriften har jeg omskrevet det på min særlige fornuftige måde som jeg er kendt for så det bliver lettere og læse.
 
HAUSGERAT FUR SVEDENDE GRØDE
 
Først må man fjerne alle de brune skorper der er årsag til den ubehagelige lugt og smag, hvorefter grøden skal omkoges sammen med en stor appelsin der er skåret i små stykker. At grøden derved kommer til at smage af appelsin er ikke til at undgå, men det er i alle tilfælde bedre end den svedne smag som mange mennesker kan få store opkastninger af og blive dårlig tilpasse. Smagen af appelsin kan dog forminsket hvis man ved serveringen kommer et pænt lag af syltetøj over den der er lavet af grønne stikkelsbær (uden sukker). Jeg har ikke haft lejlighed til at undersøge om rådet hjælper da jeg aldrig spiser risengrød, selv ikke til jul hvor jeg foretrækker den lidt finere “ris a la mange”, men jeg håber at disse oplysninger vil være til hjælp.
 
Med mange venlige hilsener          Redaktricen
 
 
HER SPØRGER EN SKOLEPIGE OM NOGET VIDENSKABELIGT
 
Kære Alminda Sørine Jensen
 
De bedes venligst svare mig på et spørgsmål om hvorfor der er så lyst om dagen og mørkt om natten. Jeg er først begyndt at gå i skole her til vinter, og da jeg spurgte min lærerinde om det svarede hun at det var et fag som jeg først ville få til næste år. Jeg spurgte også min søndagsskole lærerinde om det samme, men hun sagde bare at det var noget gud havde bestemt, for han havde sikkert tænkt på at det var lettere at falde i søvn når det var mørkt end når det var lyst, men det var noget jeg ikke behøvede at spekulere på.
 
Med mange hilsener Laura Pedersen 7 år.
 
Kære Laura
 
Jeg vil pøve at svare dig så godt jeg kan, men da jeg aldrig har haft tid til at studere de forskellige videnskaber der har med det at gøre, såsom fyseloigi, agronomi og alkymi med andre, og da der ingen på redaktionen der er klogere end jeg har jeg ikke fundet nogen hjælp blandt mine medarbejdere der, vil mit svar til dig kun blive hvad der er almindeligt kendt uden at jeg går i detaljer. (Grunden til at jeg ikke fik den skoleuddanelse jeg gerne ville have haft skylles at jeg kun nåede at gå på efterskole en måned, da jeg blev angrebet af den engelske syge, og da min læge sagde at jeg for fremtiden kun måtte beskæftige mig med stillesidende arbejde valgte jeg som min gerning at blive malkepige og forfatterinde).
 
Men tilbage til dit spørgsmål. Som du sikker ved er jorden rund som en kugle, og om den går solen rundt en gang hver døgn, så der skiftes til at blive nat og dag på den måde at den side der vender op mod solen har dag og omvendt. Men da solen også går rundt om sin aksel får vi ikke lige meget sol hele tiden, og det gælder om eftermiddagen før det bliver mørkt, og om morgenen før der bliver lyst. Om natten har vi jo så månen der gør stor nytte ved at lyse op når det er mørkt, om dagen behøver vi ikke noget i den retning for da er det jo lyst. Selv om jorden drejer sig behøver vi ikke at være bage for at falde ud i himmelrummet, for der er noget der hedder tildragningskraft der bevirker at jorden suger sig til os, Det fandt en kendt engelsk videnskabsmand der hed Newton ud af da han en gang sad i sin have og lå mærke til at æblet ikke faldt langt fra stammen.
 
Nu håber jeg at jeg har været dig til stor hjælp. Med venlig hilsen Redaktricen.
 
 
NOGLE DANSEGLADE PIGER SØGER RÅD
 
Kære ORGANISTEN
 
Vi er nogle enlige piger, herunder også malkepiger, der har brug for din hjælp og støtte om en sag du måske har hørt om før. Det drejer sig om baller (store og små) i forsamlingshuset som der plejer at være hver fjortende dag hvis det ikke er en helligdag hvor man ikke må danse. Til at begynde med plejer de altid at være muntre og fornøjelige, men senere når karlene går udenfor for at gøre noget andet end at danse, vender de altid tilbage og stinker af spirituose som lugter fælt når de ånder på en, og kommer ofte med uhøviske henvisninger af privat karakter. Vi ved godt de har noget med de drikker i baglommen der som regel er indsvøbt i brunt papir. Nu er det at vi vil spørge dig om du tror det vil hjælpe hvis vi dannede en afholdsforening hvor man ikke må drikke, og om du vil være ned til at oprette en sådan.
 
Med venlig hilsen Danseglade Piger.
 
Kære Danseglade piger
 
Da jeg læste om jeres beklagning om de forskellige baller var min første tanke at tilråde jer til at lade være med at deltage i dem, men da jeg også har været ung en gang (måske yngre end de fleste) og kunne lide at danse, forstår jeg glimrende jeres dellema angående drikkeriet, selv om jeg forlængst har holdt op med den pjattede fornøjelse. Men det med en afholdsforening som jeg skulle stå gudmoder til er ikke nogen god løsning, for resultatet vil kun blive at der ikke kommer nogle karle til at danse med, og at to piger danser med hinanden anser jeg for at være imod naturens ordning. Jeg er heller ikke nogen total kvinde der aldrig drikker af de våde varer så jeg vilde anse mig for at være en proselyt hvis jeg stod i spidsen for en sådan organisation. Jeg kan for eksempel godt lide et glas iskoldt rødvin til et stykke med leverposteg, og til al slags fisk der har svømmet i vand, og så er jeg også en ynder af et par kopper kamillete med en god skvat af Cuba Rom i når jeg er forkølet hvad jeg tit er fordi jeg er meget følsom.
 
Det bedste ville være hvis forsamlingshuset havde lov til at skænke ud spiritus og snaps, og sørgede for at der var gode toiletforhold så gæsterne kunne sidde der ved små borde og sammen drikke et par flyversjusser imellem dansene, så karlene ikke behøvede at gå udenfor for hverken det ene eller andet. En anden fordel ved denne ordning er også at så kommer begge kønnene til at lugte ens ud af halsen, og så var der ingen grund til at at lave vrøvl.
 
Noget andet er om man absolut skal danse for at have et godt forhold med karlene, for at det bringer visse følelser frem som er svære at bekæmpe uden hjælp af andre er en kendt sag, som mange seksuelle videnskabspersoner af begge køn har påvist, og selv paven har omtalt det som noget der godt kunne undværes i det daglige liv, lige med undtagelse af når det bliver gjordt i forplantningens øjemed.
 
Måske ville det være bedre hvis man muntrede sig med vore gamle danske sanglege når man skulle more sig, for eksempel “Blindebuk”, “To mand frem for en enke”, “At trække tyren i halen”, “Munken går i enge”, Skære skære havre”, “Gemme og pantelege”, “Bro bro brille” og mange andre. Hvis det skulle være for voldsom for nogle kan de jo spille et slag kort sammen, som for eksempel “Gris” eller “Sorte Per”.
 
Det ville også være en god ide hvis man beskæftigede sig med noget andet kulturelt, som hvis man holdt fællessange hvor alle sang med på de gamle klagiske danske sange som “Under den vide bro”, “Dernede i dalen”, “Alperosen”, “Hjalmar og Hulda”, “Sømandens våde grav” og andre af de der altid sætter stemningen i vejret. Sådan en aften vil gå hurtigt med latter og fornøjelse, så der er mulighed nok til at more sig med foruden det at gå og gnide sig op mod hinanden en hel aften, og når festen er forbi i en så god tid at man kan få en god nats søvn, kan man så gå hjem med helt andre sundere tanker i hovedet.
 
Jeg vil gerne høre om andre gode forslag. Venlig hilsen Redaktricen.