ALMINDA SØRINE JENSEN

BREV TIL PRÆSTEN FRA ALMINDAS SØSTER MED MEDDELELSE OM ALMINDAS DØD

Da Sofie vidste at hjælpepræsten gennem flere år havde samlet meget af det som Alminda havde skrevet, sendte hun ham det sidste brev hun havde modtaget fra sin søster, sammen med forskellige udklip fra omegnens aviser der havde beskrevet den triste meddelelse om Almindas alt for tidlige bortgang. Det var ikke fordi bladene havde omtalt det særligt medfølende, for det var jo ikke nogen hemmelighed at hun ikke altid var særlig venlig indstillet over for hvad aviserne havde skrevet om hende, så de havde kun berettet ganske kort om hvad der var hændt. Ifølge deres beskrivelse af uheldet var hun blevet sparket i hovedet af en olm tyr medens hun sad og malkede, og (hvad der senere viste sig at være en fejltagelse) at tyren ved den lejlighed havde brækket det ene ben. Ved en efterfølgende undersøgelse viste det sig at det var et bagben der var skadet, og da Alminda var blevet sparket af et forben så havde det altså ikke noget at gøre med (hvad aviserne så småt havde hentydet) Alminda hårde pandeskal.

ALMINDAS BREV TIL SØSTER SOFIE

Det var med stor glæde i mit hjerte jeg modtog dit kære brev, søster Sofie, for efter vor kære moders bortgang må vi som søstre holde sammen, og ikke hænge os i fortidens uoverensstemmelser, der kun smerter os begge to, mest mig. Jeg ved godt hvad der har trygget dig i den senere tid, men hvis du rigtigt tænker dig om og inser forskellen mellem os er jeg sikker på at du kommer til forstandelse af at jeg er den klogeste af os to, og handler derefter.

At jeg arvede det stykke møbel der kunne laves om til et skrivebord har altid været vor kære moders ønske lige fra barnsben, fordi jeg var den eneste interlektuelle i familien der var kendt i flere sogne for mit skrevne ord. Men så fik du da lov til at arve det broderi du havde lavet hvor der stod “Hvad er et Hjem uden en Moder på sort fløjl med guldbogstaver”. Selvom der var flere fejl i det har jeg altid syntes om det, men protesterede ikke da du fastholdt at det ville du have. Du fik også den gamle gyngestol der selv om den ene gænge var i stykker så den ikke kunde gynge mere, så pyntede den alligevel op i stuen med et tæppe over. Det var i øvrigt dig selv der havde brukket den da du legede hårdt med ham den snottede nabodreng som jeg ikke husker navnet på. Som jeg her har bevist er du ikke blevet forfordelt da vi gjorde hjemmet op, og så taler vi i øvrigt ikke om den sag mere.

Men nu må jeg virkelig skælle dig ud, kære søster, fordi du omtaler et uheld du havde da du kørte på cykel ned af en bakke. Du skriver at det var en dum ko der var årsag til det, men her må jeg korigere dig for køerne er ikke mere dumme end vi andre mennesker, de taler bare et andet sprog som vi ikke altid forstår. Jeg har dog lært en hel del af det i mine mange år som malkepige om det, for der er stor forskel på den måde de siger buh på, Hvis de siger det når de skal malkes lyder det anderledes end når de for eksempel skal trækkes til tyrs. I det første tilfælde er det nærmest hverdagsagtig, hvor i det næste syntes mere glædesbetonet. Men det kan jeg godt se at du ikke kan forstå med det stille liv du fører, hvorimod jeg som kunstner og verdenskvinde fatter det udmærket.

Da jeg er meget bekymret for din åndelige udvikling har jeg besluttet at sende dig et eksemplar af ORGANISTEN hver gang den udkommer, for jeg kan tænke mig at der er mange der spørger dig om du har læst hvad din kendte søster har skrevet, og så er det virkeligt så trist at måtte svare med negative ord. Den vil ikke koste dig noget, men hvis du syntes kan du jo sende mig lidt til portoen, gerne i ubrugte frimærker.

Jeg vil også gerne modtage et brev fra dig hvis ellers du har noget fornuftigt at skrive om, og selv om jeg ved at du er stærk ordblind, så det er vanskeligen at finde ud af hvad du skriver, vil jeg gøre mine hæderlige anstrengelser for at tyde det.

Med de søsterligste hilsener Alminda