ALMINDA SØRINE JENSEN

ORGANISTEN

I det førende nordjyske dagblad “FOLKETS RØST” kunne man læse følgende på bladets forside: Da det rygtes at den kendte “forfatterinde” Alminda Sørine Jensen har i sinde at udgive et nyt tidsskrift, henvendte bladet sig til hende og bad om et interview angående dette. Men det var ikke nogen god idé mente damen, for hun var bange for at formatet, spørgsmål og svar, ville blive udnyttet til vores fordel, da hun mente det var en kendt sag at vi var for konservative til hendes fremsskridtsvenlige tanker og ideer. I stedet for anmodede hun om at bladet ville optrykke en artikel af hende, hvor hun ville redegøre for hvad det nye tidsskrift drejede sig om. Det havde vi intet imod, så vi bringer det i dette nummer nøjagtigt efter hendes manuskript.

Vi bemærkede dog, at da vi var viden om at den samme dame havde haft en kontrovers med et andet blad i distriktet angående stavefejl i et af hendes indlæg i dette, var det vores hensigt at bevare originalen så der ikke senere kunne rejses spørgsmål om nøjagtigheden af artiklen.

Højstærede Hr. Redaktør !

Da nu katten er sivet ud af sækken at jeg har i sinde at udgive et nyt blad snarest, giver det mig stor glæde at bringe de nøjagtige enkeltheder om det på denne måde. Jeg siger tak til avisen for optagningen af artiklen, selv om de er lidt spydige over for mig med hensyn til hvad jeg ved en anden lejlighed har forfattet. Men jeg vil forsvare mig ved at jeg skriver for folket i et sprog de forstår, modsat de mange akademiner der sidder og lumrer i røgfulde studerer-værelser og ryger på deres lange piber som de stopper med grov tobak og lugter fælt, medens de sætter ord sammen som de selv kun forstår lidt af. Jeg har i det mindste ikke mødt nogle i min store venneskare og blandt mine mange beundere der har beklaget sig over min stil og stavningelses måde. Men der er sikkert mange der længtes efter at høre små sandheder om landbruget skrevet på en forstålelses måde, af en der har tilbragt mange år i samfundets tjeneste siddende på en malkestol.

Det nye blad vil kunne købes i Brugsen i løs salg, men der kan også tegnes abonement på det, hvis folk for eksempel er uvenner med uddeleren eller er dårlig gående ved at indsende beløbet plus portoen.

Det kommer til at beskæftige sig meget med organist landbrug, det vil sige brugen af det bonden selv laver hvis han har køer på gården der afgiver nok til det, i stedet for de mange kemikaler der forgifter jorden så mange blive syge af det og måske dør. Af den grund kommer bladet til at hedde “ORGANISTEN”, et ord der er fuld af klang og nye toner der skal genlyde i hele sognet og måske over hele landet. Men vi vil også omtale misbrugen af alt det meget mekaniske mekanik inden for landbruget, og i særlig grad de ganske unødvendige malkemaskiner, der efter nye undersøgelser skader køerne i deres lange løb, ved det til at de ikke føler den kærlighed som håndmalkning udøver og derfor giver mindre mælk til bonden.

Opmærksomme iagttagere her i sognet har i de seneste år ikke kunnet undgå at ligge mærke til, at de møddinger der plejede at lægge midt på gårdspladsen i enhver bondegård, nu næsten alle steder er forsvundet til fordel for en plads så langt borte fra stuehuset som vel mulig. Det syntes jeg er en stor skam hvis årsagen til det er at skjule noget for andres blikke der kommer på besøg inde fra byerne og ikke kan lide lugten. Lad den dog ligge hvor den altid har været, og top den op hver dag med frisk komøg, som et svar på alt det frygtelige kunstgødning der bruges mere og mere af til skade for mennesker og andre køer. Nej, frem med det organistiske landbrug.

Det samme gælder for ajlebeholderne. ( For de byboere der ikke ved hvad ajle er her er forklaringen: Det er det som foruden møg køerne afgiver, eller tyrene hvis der er nogle der løber i en rende i stalden, og bliver samlet og fyldt op i en beholder som bonden spreder ud på marken for at få en god afgrøde).

Det som grisene kommer af med på samme måde kaldes for gylle, og har man ingen køer på gården kan det bruges i stedet for ajle, men da det lugter grimt kan man godt få kvalme så det frarådes hvis der for eksempel er gravide kvinder til stede der indånder det, og som måske står for at skal føde en eller to i nærmeste fremtid.

Ved et møde for kort tid siden i Malkepigernes Forening kom mange af pigerne med posetive forslag til at forbedre vort erhverv, og også det vil ORGANISTEN tage til efter retning, og prøve på at overtale bonden til at han skal være til at snakke med, hvis der skal opnåes fremgang i den henseende.

I mange år har vi måttet savne den glade sang under malkningen, fordi de moderne melodier er så udflydige i takten (og det er de eneste pigerne kender i dag), at der ikke kan forekomme den rigtige rytme der er til stede når mælkens stråler rammer de halvfulde spande. Af den grund vil vi tid efter anden optrykke nogle af de gamle strofer der måske er glemt, eller lave nogle nye (for vi er stadigvæk et par stykker der behersker den kunstart), så sangen igen kan høres når pigerne malker køerne.

Da jeg ikke har i sinde at udgive et dødt blad, der kun beskæftiger sig med levende spørgsmål, vil jeg forsøge at gøre det mere kunsterisk ved at opfordre børn til at indsende tegninger med landlige motiver (for eksempel malkepiger der malker) hvor de bedste, efter lodtrækning, vil blive belønnet med et halvt års abonement ganske gratis på ORGANISTEN. Vi påtænker også at lave en brevkasse, hvor landlige spørgsmål vil blive besvangret. Vi vil naturligvis også gerne modtage ros af bladet, men de der har noget dårligt at bemærke kan jo bare lade være med at købe det. Ikke alle spørgsmål vil få et svar, og det gælder i særlig grad om personlige erotiske anliggende som ikke vedkommer andre end dem selv, og som kun kan løses ved at føle sig frem. Om jeg selv kommer til at stå for den afdeling af bladet, afhænger af hvor stort et salg vi får, og dermed om hvor mange medarbejdere der bliver tale om. Hvis en anden bliver redaktør (eller -trice) af brevkassen, vil jeg sørge for at det bliver en oplyst personlighed der i det mindste er i besiddelse af lige så meget viden som mange mener jeg har.

Som mange andre gode blade vil vi også have en side der vil beskæftige sig med almed madlavning til glæde for husmødre og andre kokkepiger, hvor de kan udveksle erfaringer med hensyn til den ædle kunst at forbedre et godt måltid mad til familien og til venner der ikke behøver at være i familie med dem. Vi, det vil sige bladet, har allerede nogle opskrifter som vi vil bringe, og for at give en lille mundsmag på dem bringer vi her et som vi syntes tjener opmærksomhed. Det drejer sig om den gamle danske spise vandgrød, som vi mener kan forbedres ved at bruge mælk i stedet for vand, det bliver således til en slags mælkegrød, og når man ved at der i mælk er mere sundhed end i vand, er det klart at det er en godhed for børn såvel som voksne der er ældre. Det har endnu en stor fordel når man ved at hvis der er en levning af vandgrød er det næsten uspiseligt, kun grisene kan lide det, medens derimod mælkegrød er en herlig ret dagen efter, det kan næsten blive betragtet som en dressert hvis man serverer den overhældt med sirup eller syltede frugter, eller begge dele hveranden gang den står på spisesedlen. Denne lille fidus med hensyn til gode retter er et eksempel på hvad der kan forventes i den retning.

Men som sagt vil ORGANISTEN for det meste beskæftige sig med organist landbrug, men vil også sætte et spørgsmålstegn ved om det er nødvendigt at bruge alle de mange landbrugsmaskiner ude hos bønderne der jo i mange år har klaret sig med håndkraft af solide karle og piger. Nu bliver disse karle så arbejdsløse og søger ind mod de større byer hvor de står på gadehjørnene og ryger cigaretter og spytter langspyt ud på gaden, som generer folk med deres griseri fordi de ingen arbejde kan finde.

Er det slemt for karlene kan det være dobbelt så farligt for pigerne (som står mit følsomme hjertekammer nærmest), for oh, hvilke farer kan disse ikke møde i den store by. Nogle er så heldige at de får plads som tjenestepiger hos herskaber, hvor fruen er stram og kun har fri hveranden Onsdag, men de lever dog en ganske god tilværelse. Der er også mange der tilbyder dem selv og deres krop til tilfældige mandfolk som udnytter dem groft for at tjene penge. Mange af disse slyngelagtige kumpaner lover dem guld og grønne skove, men i stedet for fylder dem med sygdomme som er svære at blive af med hvis ikke de søger læge eller kiroprakter med det samme når de opdager det. Nej, hvor ville det havde været bedre hvis de var blevet ude på landet, hvor der dufter af hø ude på engen til musik af stråler der synger i malkespanden. Det er frygteligt at tænke på at således kan maskinerne ødelægge Danmarks rigeste ungdom.

Med hensyn til organist landbrug er det blevet bevist at det er sundere for folk at spise det, frem for noget der er fyldt med kemikaler som gør folk syge af det så de dør alt for tidligt. Mange af vore sygehuse, og bygning af flere, ville kunne undværes hvis man var i stand til at få den føde som organist landbrug bringer frem. Man har udregnet at det koster lige så meget at bygge et mellemstor hospital som prisen ville være hvis der blev bygget fem bøndergårde med hver over hundrede køer pr. gård, så hvad er klogest at vælge ? Bøndergårde hvor hundredevis af køer, karle og piger synger bondens pris, eller dystre sygehuse hvor folk der er syge bor og måske dør en skønne dag ? For mig er valget ikke vanskeligt. Jeg stemmer på organist landbrug.

Mange af de omtalte spørgsmål vil ORGANISTEN behandle fra dag til dag, og vi håber at mange vil købe det når det kommer ud.

Ærbødigst Alminda Sørine Jensen Forfatterinde. Udgiver og Redaktrice af ORGANISTEN

P.S.

Vi vil af princip ikke modtage tilskud fra staten, men vi har ikke noget imod hvis nogle sogne eller amter vil give os et bidrag, i det mindste til at begynde med.

A. S. J.