DEN GAMLE OG FIOLEN
	Hvor er den nu henne den gamle fiol, som jeg spillede på ofte og længe, jeg gned på den flittigt fra morgensol, til den tid hvor de flest var i senge.
	Dens strenge havde en forunderlig klang, der fyldte mit hjerte med glæde, hvad enten det var livlig og munter sang, eller noget hvor sorg var til stede.
	Jeg fik den som barn af en ældre mand, der byggede dem til mig og flere, og de der nok havde den bedste forstand, satte pris på dem mere og mere.
	De spillede for andre deres egen musik, så godt som det nu var dem givet, så flere og flere også glæderne fik af noget andet end blot hverdags- livet.
	Længe har jeg ikke stemt min fiol, jeg troede den havde tabt kraften i min så slørede sensommer - sol, men så kom den sgu tilbage i aften.