FORÅR
	Hvor en venlig stribe af vintersol havde tøet den hårde jord, en vintergæk i sin snehvide kjol sprang frem og talte med ord.
	Goddag alle grå og forfrosne folk, kan sanse at smile påny ? Jeg bringer bud, som forårets tolk, om en tid der begynder at gry.
	Men selv om jeg kun er en lille blomst, kan jeg se hvad I tænker og tror: "Hvad hjælper vel sol, for alt er omsonst uden fred på vor stridende jord .
	Jeg selv brød igennem den hårde skal, fra mørket til sollysets glar så hvad tøver I for, før alt er forfald skal I bruge de kræfter I har.
	I skal prøve at jage det skyede væk, der formørker det buede hvælv, ikke kun for at glæde en vintergæk, men for at gøre godt mod jer selv “
	Så tav hun den lille beskedne gæk, vårtidens unge smukke symbol. Mon vi forstår at vor skude er læk, eller er vi helt blændet af sol ?