MUSIK I GÅRDEN
	Hvem husker ikke fra barndommens år den stemning af de musikanter, der vandrede i byen fra gård til gård, for at tjene et par enkelte slanter. En spillede på banjo, en anden på sav, og de sang nogle rørende sange, om "Pigen der hånden og hjertet gav", og "Den helt uskyldige fange".
	Der var skipperklaver, lut og guitar, og der var lirekassemusik, selv en rusten stemme lød ren og klar, i gården med dens akustik. Og fruerne trak i det vaskede tøj, fra snore på kryds og tværs, for at få glæde af alt det halløj, med sange, musik og kommers.
	De skiftede emner for de vidste besked med publikums ønsker og krav, fra sang om "Den ærbare kærlighed", til "Sømandens våde grav". På en andensal følte en pige sig varm, hun i går fik sit første kys, på en trediesal græd i sin vindueskarm, en kvinde hvis mand var til søs.
	Småbørnene dansede rundt i ring, på gårdspladsens hårde cement, og mønterne dalede ned, klingeling, som var de fra himlen sendt. Selv viceværten der ellers var sur, glad nynnede med på musikken, hans kost stod lænet op mod en mur, den havde han ladet i stikken.
	Der var noget for alle og enhver, for store såvel som for små, Der var noget for børnene især, når de sang den om "Misserne grå". En stor favorit for de ældre af år, (det vil ingen spillemand glemme), var "Sølverstænk i det gyldne hår", sunget med skælvende stemme.
	Men snart var det ovre for denne gang, det var slut med musikmatineen, forbi var den skingrende gjaldende sang, nu gik turen til nabokareen, Og børnene fortsatte igen med at lege, medens de larmede i vilden sky, viceværten var nu sur og begyndte at feje, og så var det almindelig hverdag påny.