EN GEVALDIG GLIDETUR
	En kysk frelserpige med kysen på sned, var kommet på glatis, og ih hvor hun gled, hun slog sig vist særligt på maven især, en skade langt ældre end Frelsens Hær.
	Før mødte hun ærbar med guitar og lut, og salmede med indtil mødet var slut, slet ingen kom hende det mindste nær, for det gør man ikke i Frelsens Hær.
	Men så var det altså det skete en gang, hun traf en soldat med den helt samme rang, og de fik hinanden så inderlig kær, at der blev en hvisken i Frelsens Hær.
	En vinterdag var det med kulde og dis, hvor pigen og vennen var ude på is, de var uforsigtige på deres færd, for hun gled, og faldt - ud af Frelsens Hær.
	Nu glider de sammen i ro og i mag, og bryllup det blir der nok også en dag, med gæster og venner fra fjern og nær, men slet ingen kommer fra Frelsens Hær.