FAMILIEHEMMELIGHEDER
 
  “Hvorfor kan jeg ikke når jeg endeligt ved
at jeg har truffet den rette,
få lov til at følge min kærlighed,
og gifte mig med Henriette?”
“Det er svært at forklare” var Papas ord,
“og skamfuldt for mig tillige,
men sandheder er at Henriettes mor
har været din barnepige,
og da det var vanskeligt for mig
at styre mine kødelige lyster,
er jeg nødt til at være hård imod dig,
men hun er altså din søster”.
 
  Den unge mand gik sønderknust ind,
og beklagede sig til sin mor.
Hun tørrede tåren på sønnens kind,
og sagde nogle trøstende ord:
“Min dreng, jeg ved det kan være slemt
når det går den forkerte vej,
dog ingen har sagt at livet er nemt,
men jeg tror jeg kan hjælpe dig.
Desværre får du derved fuld besked,
om en mangel på sand etikette,
men ved hjælp af en gammel hemmelighed
kan du få din Henriette.
 
  Du kan gifte dig med din pige så skøn,
den sag er simpel og klar,
for ham som du kalder for Papa, min søn,
er overhovedet ikke din far”.