HENNE I SMØGEN
 
  Henne i smøgen ved købmandens dør,
bag kasser med træuld og skidt,
sad et par tøse, som den slags nu gør,
og sludrede venskabeligt frit.
 
  Den ene, en kæk lille blåøjet snut,
med begyndende bryster bag kjolen,
fortalte frimodigt hvordan hun var skudt,
i en sidekammerat fra skolen.
 
  Stemmen var sagde. En hvisken af ord
der kom fra et følsomt gemyt,
og alt hvad hun her sin veninde betror,
var for dem begge vidunderligt nyt
 
  Henne i smøgen ved købmandens dør,
den dejligste plet man kan finde,
sad et par tøse, som den slags nu gør,
men den ene af dem var en kvinde.