KARLEN OG PIGEN

Melodi af Svend Erik Pedersen

 
 
  Hejsa, sa´karlen til pigen, find nu frem dine dansesko,
der er bal i aften på kroen, og så skal vi danse vi to,
til musik af et godt orkester,
der spiller til alle slags fester,
og kyssed` hende på munden idet han så hjerteligt lo.
 
  Ja tak, sa´pigen til karlen, der er intet jeg hel`re vil,
men de gamle hjemme vil næppe gi` deres jaord dertil,
de hævder at dans er mod loven,
befalet af ham der foroven,
det fører til alt andet syndigt, som drikkeri, hor og til spil.
 
  Ja vist, sa´ karlen til pigen, skal du ære din far og mor,
men intet sted står der skrevet at du kun skal tro som de tror,
gør dig helt fri af selvbedraget,
fra noget der længe er vraget,
søg solen og alt dens glæde så længe du lever på jord.
 
  Ja vel, sa´pigen til karlen, det er sandt det du her har sagt,
men i dagene efter dansen vil jeg føle deres sorg og foragt,
de vil skumle hvor end jeg vender,
med blikke og foldende hænder,
så måske er det bedre hvis vi nu vil gå i den selvsamme takt.
 
  Ja så, sa`karlen til pigen, er du bange for at få skænd,
vil jeg ikke spørge mere, men jeg går ikke ene derhen,
jeg er sikker på at jeg finder,
en anden blandt dine veninder,
som afgjort gerne vil være min egen og trofaste ven.
 
  Ja da, sa´pigen til karlen, når du nu siger så sande ord.
kan du hente mig her i aften, du husker vel nok hvor jeg bor,
for du mindes sikkert nok natten,
den gang da jeg fyldte de atten,
for da synded` vi vist en smule, så at danse gør slet ikke spor.