SELSKABSSANG
	En fri oversættelse af en tysk sang
	Paven han lever dernede i Rom, nede i Rom, hans afladskasse er aldrig tom, aldrig tom. Han drikker den bedste vin, på ære, hvor ville jeg gerne Pave være.
	Men ak, han er vist en ensom mand, ensom mand, der aldrig en pige elske kan, elske kan. Alene han sover hver nat, på ære, så Pave vil jeg nu ikke være.
	Men sultan måske, han lever godt, lever godt, med et harem af koner på sit slot, på sit slot. Dem skifter han med hver nat, på ære, hvor ville jeg gerne sultan være.
	Men nej, det holdt jeg vist aldrig ud, aldrig ud, han lever jo efter Islams bud, Islams bud, så han drikker aldrig vin, på ære, Nej, sultan vil jeg nu ikke være.
	Men hvorfor så ønske et andet liv, andet liv, og savne alt glæde og tidsfordriv, tidsfordriv. Derfor vil jeg hellere, på ære, et helt almindeligt menneske være.
	Når glasset er fyldt til randen med vin, ja, med vin, og kysset er sødt og pigen min, pigen min, da glemmer vi Pave og Sultan, på ære, og lever livet som livet bør være.