REGN
	En præst skulle en søndag bede om regn, Af det var der kommet for lidt på den egn. Det gjorde han med følelse og med forstand, Og se, næste dag hvor det silede med vand. Det styrtregnede flere dage helt uden stop, Før det endeligt midt i ugen næsten holdt op. Blev folk så tilfredse, styrkede det deres tro? Om dette kan der læses her i vers nummer to.
	Sagde en bonde til sin nabo nogle dage derefter: “Jeg tror nok at han bad med for mange kræfter, For hvad vi fik var en hel syndflod af væde, Som var os til langt mere skade end glæde. Næste gang der skal bedes for mere regn, Tror jeg nok det skal gøres af vores degn, For han er nøjagtig ligeså god til det som præsten, Og så kender han også mere til landbrug forresten”.